Ny Rolle til Forsvarschefen i Dansk Militærs Oprustning I skyggen af den tiltagende spænding fra øst er Forsvarets materielindkøb og strategisk oprustning mere vital end nogensinde. Dette står klart efter weekendens annoncering fra regeringen og de støttende partier, som nu klart definerer forsvarschef Michael Hyldgaards nye, vægtige rolle i fremtidige indkøbsbeslutninger for Forsvaret. "Det handler om at skabe et robust forsvar, der kan møde tidens krav," siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen, der lørdag redegjorde for de nye tiltag. Fremadrettet får forsvarschefen markant mere at sige, når det drejer sig om køb af militært udstyr, hvor beslutningerne dog stadig vil være politisk forankrede, når der er tale om større anskaffelser i milliardklassen, typisk indenfor NATO-samarbejdet. I kernen af aftalen er en aftale om at opruste det danske forsvar med yderligere 120 milliarder kroner frem til 2033. Dette kommer i kølvandet på tidligere tildelte 200 milliarder kroner og er en direkte konsekvens af de stigende sikkerhedstrusler fra Rusland. "Vi står over for en ny æra, hvor Danmarks sikkerhed kræver beslutsom handling," tilføjer Troels Lund Poulsen. Partierne bag aftalen har også skitseret nødvendigheden af at udbygge Danmarks missil- og luftforsvar, herunder anskaffelsen af avancerede droneforsvarssystemer og opgradering af de offensive kapaciteter med nye missiltyper og sømålsmissiler. I takt med oprustningen vokser også behovet for kvalificeret personel. Dette ansvar er nu også lagt i hænderne på Forsvarskommandoen, der overtager Personalestyrelsen og Ejendomsstyrelsen under Forsvarsministeriet, hvilket giver dem bedre mulighed for at sikre både de nødvendige menneskelige og materielle ressourcer til at opfylde de ambitiøse mål. En signifikant ændring kommer også til at påvirke Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), som vil gennemgå en omstrukturering for bedre at kunne understøtte de nye, omfattende militære krav. "Vi forbereder os på fremtidens udfordringer ved at styrke de afgørende elementer i vores forsvarsstruktur," forklarer forsvarsministeren. Med start allerede mandag træder aftalen i kraft, hvilket signalerer en hurtig og beslutsom overgang til en ny fase i dansk forsvarspolitik. Her står Danmark ikke kun ved en skillevej, men også ved begyndelsen til en dybtgående forandring af landets forsvars- og sikkerhedsarkitektur.
Forsvarschefen i Centrum for Fremtidens Militærindkøb I lyset af voksende internationale spændinger tager Danmark et markant skridt mod en strategisk oprustning af Forsvaret. En ny aftale, annonceret på et pressemøde lørdag, klæder forsvarschef Michael Hyldgaard på med en mere betydningsfuld rolle i beslutningsprocesserne omkring militære indkøb. Denne ændring er en del af en bredere aftale indgået mellem regeringen og flere politiske partier, som søger at styrke nationens forsvarsevne. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen understregede vigtigheden af den nye rolle, som ikke alene omfatter beslutningstagning omkring specifikke anskaffelser, men også rådgivning omkring militærfaglige indkøb, der kan forbedre landets kampkraft. "Det er essentielt, at vi træffer de rigtige valg, der kan styrke vores position både nu og i fremtiden," sagde ministeren under pressemødet. Selvom den nye rolle giver forsvarschefen større indflydelse, vil de mest betydningsfulde materielanskaffelser stadig kræve politisk godkendelse. Dette sikrer en fortsat politisk forankring af de store beslutninger, som dem der overstiger en vis økonomisk tærskel, typisk i milliardklassen og ofte i samarbejde med NATO. Regeringen har desuden annonceret en markant økonomisk forpligtelse, hvor der vil blive afsat yderligere 120 milliarder kroner til Forsvarets budget frem til 2033. Dette beløb kommer oveni de næsten 200 milliarder kroner, der allerede er øremærket til forsvarsformål. "Truslen fra Rusland er ikke til at overse, og vi må reagere beslutsomt for at sikre vores nationale sikkerhed," sagde Troels Lund Poulsen. Aftalen omfatter planer om udbygning af både missil- og luftforsvar samt anskaffelse af avancerede droneforsvarssystemer og nye offensive kapaciteter, herunder køb af sømålsmissilsystemer. Et andet centralt element i aftalen er en reorganisering inden for Forsvarsministeriet. Forsvarskommandoen vil fremover få det fulde ansvar for rekruttering og træning af personale, nødvendigt for at imødekomme de nye kapacitetskrav. Derudover vil både Personalestyrelsen og Ejendomsstyrelsen nu falde ind under Forsvarskommandoen, hvilket centraliserer ansvaret for såvel de menneskelige som de materielle ressourcer. Endelig vil Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) gennemgå en omfattende omstrukturering for at kunne håndtere de forøgede krav og forventninger, der følger med den massive økonomiske investering og de strategiske ændringer. Med start allerede fra mandag vil aftalen træde i kraft, signalerende en ny æra for dansk forsvarspolitik med forbedret struktur, øget budget og en styrket forsvarschef i spidsen for de kommende års vigtige militære opgaver.
Ny Æra i Dansk Forsvarspolitik: Forsvarschefen får Central Rolle i Militærindkøb I en tid, hvor internationale spændinger tegner sig tydeligere på horisonten, har Danmark taget et signifikant skridt for at styrke sin forsvarsevne. Under et pressemøde lørdag annoncerede forsvarsminister Troels Lund Poulsen, at forsvarschef Michael Hyldgaard vil få en mere central rolle i fremtidige indkøbsbeslutninger for det danske forsvar. Denne ændring er en del af en omfattende forsvarsaftale, som sikrer en strammere integration af militærfaglige vurderinger i de økonomiske beslutningsprocesser. "Det er afgørende, at de beslutninger, der træffes, ikke kun er politisk forankrede, men også forankret i solid militærfaglig viden," sagde Troels Lund Poulsen. Aftalen indebærer, at selvom større materielanskaffelser stadig vil kræve politisk godkendelse, vil forsvarschefens indflydelse på de operationelle aspekter af indkøbene blive betydeligt styrket. Konkret betyder det, at indkøb op til en vis størrelsesorden kan håndteres direkte af Forsvarskommandoen, uden at politikerne nødvendigvis skal indblandes. "Når vi taler om større indkøb, specielt dem der involverer NATO-samarbejdet, vil vi naturligvis stadig søge politisk konsensus," forklarede forsvarsministeren. Grænsen for hvornår politikerne skal involveres er dog fleksibel og kan tilpasses efter situationens krav. Aftalen, der blev forhandlet på plads mellem flere af Folketingets partier, inkluderer en investering på yderligere 120 milliarder kroner til det danske forsvar frem til 2033. Dette kommer oven i de knap 200 milliarder kroner, der allerede er afsat. "Det skærpede geostrategiske landskab, især truslerne fra Rusland, gør det nødvendigt at styrke vores forsvarskapacitet betydeligt," sagde Troels Lund Poulsen. Forsvarsforliget omfatter også planer om at udbygge Danmarks kapacitet inden for missil- og luftforsvar samt at introducere et nyt droneforsvar. Yderligere skal der investeres i nye missil- og ammunitionstyper samt sømålsmissilsystemer for at styrke de offensive kapaciteter. En vigtig del af aftalen er også reorganiseringen inden for Forsvarsministeriet, hvor Forsvarskommandoen får udvidet ansvar. "Dette inkluderer alt fra personaleansvar til at sikre, at vores fysiske rammer er tilstrækkelige til at understøtte den planlagte oprustning," forklarede ministeren. I praksis betyder det, at både Personalestyrelsen og Ejendomsstyrelsen nu vil blive lagt ind under Forsvarskommandoen. Endelig vil Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) gennemgå en omfattende reorganisering for at kunne håndtere de nye og større ansvarsområder effektivt. Implementeringen af denne omfattende forsvarsplan begynder allerede mandag, hvilket markerer en ny fase i Danmarks forsvarspolitik med vægt på øget militær beredskab og en styrket forsvarsstruktur.