Verdens største kogge fundet ud for København: 800-årigt skibsvrag afslører middelalderens handelshemmeligheder

Dinavis.dk 28 December 2025

Lignende artikler; 1 2 3 4 5 6 7 8

Den sjove.

Verdens største kogge er fundet ud for København. Under mudder og tang i sejlløbet mellem Amager og Saltholm gemte der sig et 800 år gammelt skibsvrag, der pludselig fik selv rutinerede marinbiologer til at puffe til hinanden og hviske: “Det her slår alt.“En ødelagt propeller, et par rustne kæder og så midt i leret det mægtige skibsskelet. I 2023 blev vraget afdækket i forbindelse med forundersøgelser til Lynetteholms nye bydel, og siden har dykkere og konservatorer i månedsvis kæmpet med netop dét, den danske muld er så god til: at gemme historien, så selv de bedst trænede metaldetektor-ører må høre godt efter.Måske sidder marinarkæolog Otto Uldum netop nu og drømmer om at vande kaffe med lidt tangsmag, for hans team har netop afsløret den overraskende sandhed: Dette er verdens største kogge. Med sine cirka 28 meters længde, op til ni meters bredde og en imponerende skibshøjde på seks meter kunne den løfte omkring 300 tons nok til at stable et helt lille marked på dæk og stadig have plads til besætning og papegøje.“Det er en milepæl for marinarkæologien,“ siger Uldum i pressemeddelelsen. “Vi vidste godt, at kogger kunne blive store, men vi anede ikke, at nogen af dem kom til at slå alle rekorder.“ Hans ord klinger af barnlig begejstring og betonstøvede gummistøvler, mens han forestiller sig de sømænd, der engang huggede plankerne til.Hvad kan vi så lære af vraget? Først og fremmest kaster skibets dimensioner nyt lys over middelalderhandelen. En kogge af denne størrelse må have været et syn værd, hver gang den gled ind over Kattegat med grantræ, jern og tønder med oksesteg på dæk. Måske blev den mødt af københavnere, der hurtigt spildte deres gløgg og tog sig til hatten af beundring. Eller måske var det fuldstændig almindeligt den tid havde styr på sine brugsting på en måde, vi sjældent forstår i dag.Dernæst afslører konstruktionen et håndværk, der balancerer præcision og råstyrke. Otterpæle, køl og spanter ligger forsigtigt foldet ud under vraget, som om de venter på at få liv igen. Hvert sømspor og hver faldramme fortæller om snedige metoder til at holde vandet ude og viden, der er gået i arv fra generation til generation.Endelig er vraget en påmindelse om, at havet ikke kun er kulørte badebolde og postkortstemning. Det er også et arkiv af tragedier, triumfer og tabte drømme. Måske var koggen på vej til Danzig med tønder ost i lasten, men forliste i en storm. Eller måske vinkede de sidste mænd og kvinder farvel med et håb om et nyt liv. Vi ved det ikke endnu.Men én ting er sikkert: Når den gamle skibsbåd en dag udstilles, vil publikum kunne stå under en ni meter bred planke, klappe den ru overflade og hviske: “Hold da op, det her er et stykke verdenshistorie.“ Og så vil lyden af et fortabt ror knirke i deres fantasi, mens den største kogge i verden endelig får sin retmæssige plads i LEGO-udgaven af havnens museumsudstilling.

Den filosofiske

Verdens største kogge fundet i Øresund. KØBENHAVN Et hidtil ukendt skibsvrag, opdaget i 2023 under undersøgelser til etableringen af Lynetteholm, viser sig at være den største kogge, der nogensinde er dokumenteret. Fundet i sejlløbet mellem Amager og Saltholm har kastet nyt lys over middelalderens flådefart og handel.Arkæologiske opmålinger har fastslået, at koggen målte cirka 28 meter i længden, op til ni meter i bredden og omkring seks meter i højden. Med en lasteevne på omkring 300 tons overskrider størrelsen al tidligere kendt viden om denne skibstype. Marinarkæologerne betegner det som en milepæl i forståelsen af både skibskonstruktion og de vilkår, besætningerne levede under.“Det er den største kogge, vi kender,“ lyder det fra udgravningsleder Otto Uldum ved Vikingeskibsmuseet. “Fundet giver os en helt enestående mulighed for at undersøge både teknikken bag og de menneskelige relationer ombord på middelalderens handelsruter.“Skibet blev opdaget under geofysiske forundersøgelser, som skulle kortlægge havbunden forud for opførelsen af en ny bydel. Allerede ved første sonar aftegninger stod det klart, at der var tale om noget enestående. Efterfølgende dykker- og opmålingsteam har omhyggeligt kortlagt vraget, udført træprøvetagning og foretaget konserverende indgreb på stedet.Koggen repræsenterer en hidtil upåagtet teknologisk formåen. De markante spanter, det dybtgående skrog og det tilsyneladende robuste råsejls system vidner om avanceret skibsbyggerhåndværk. Skibets dimensioner antyder, at man i slutningen af middelalderen evnede at håndtere større lastmængder og dermed indgå mere omfattende handelsaftaler over Østersøen og Nordsøen.Marinarkæologerne fremhæver, at fundet udfordrer gængse forestillinger om både størrelsesgrænser og sejladsens rækkevidde i 1200- og 1300-tallet. De ser i vraget muligheder for at afkode sociale strukturer ombord: hvornår og hvor længe mandskabet opholdt sig på dækket, hvordan gods blev fordelt, og hvilke forsyningsstrategier der gjorde lange sejladser mulige.Analyser af bevaret træ viser, at koggen er opført af ege og fyrretræer, der stammer fra de centrale dele af Skandinavien. Prøvesvarene peger på en byggeperiode omkring år 1300, men yderligere datering skal bekræfte dette mere præcist. Skibets tilstand tyder på, at det sandsynligvis ikke forliste under sin jomfrurejse, men derimod fik lov at synke langsomt måske efter at være grundstødt og efterladt.Fundet har nu indledt en fase, hvor fragmenter af konstruktionen skal udtages med henblik på detaljerede laboratorieundersøgelser. Resultaterne forventes at kaste nyt lys over både træbevarelse, værktøjsteknik og ikke mindst handelsnetværkene, som skibet befordrede.Mens resterne af koggen hviler på bunden af Øresund, begynder en række forskningsprojekter, der knytter sig til både teknisk arkæologi og kulturhistorie. Fundet understreger, at havet ikke alene rummer gåder om fortidens forbindelser, men også åbner for tanker om menneskelig sammenhængskraft og udforskning, hvor en enkelt skibsform kan vidne om store ambitioner og dristige forehavender.

Den skrappe

Verdens største kogge fundet ud for København. Et enestående middelalderligt handelsskib er blevet bragt frem i lyset under de marinearkæologiske forundersøgelser til den nye bydel Lynetteholm. Fundet, der blev gjort i 2023 i sejlløbet mellem Amager og Saltholm, har vist sig at være verdens største kogge, oplyser Vikingeskibsmuseet i en pressemeddelelse.Skibsvraget har en længde på cirka 28 meter, en bredde på op til ni meter og en højde på seks meter. Beregninger peger på, at det kunne lastes med omkring 300 tons varer. Dimensionsoversigten lægger op til en ny forståelse af, hvordan handel og skibsbygning udviklede sig i det baltiske område i senmiddelalderen.“Det er den største kogge, vi kender,“ siger marinarkæolog Otto Uldum, der ledede udgravningen. Han fremhæver, at det ikke blot er et spørgsmål om skibets størrelse, men også om det håndværk og de ressourcer, som byggematerialet eg og dets egenskaber repræsenterer. Fundet giver forskerne en konkret ramme for at undersøge både konstruktionsteknikker og det daglige liv ombord, fra køkkenrelaterede skår til resterne af forsejl og årer.Vikingeskibsmuseets arkæologer har i månedsvis kortlagt vragets omrids ved hjælp af undervandslaser og dykkerundersøgelser. Kombinationen af moderne teknologiske metoder og klassiske registreringsteknikker har afdækket skrogtræstrukturer, søm og spædere, som alle bærer præg af præcision og seks hundrede års alder. Under sedimentlaget gemte der sig også rester af lænsepumper og ankre, trolig fremstillet i jern.Foruden det arkæologiske potentiale kaster fundet lys over de handelsruter, som i middelalderen forbandt Øresund med Østersøen og videre til havne i Nordtyskland og Skåne. Koggen var kendt som en stabil og rummelig handelsskude, men indtil nu har ingen dokumentation sat fokus på den ekstraordinære størrelse, som dette vrag viser.Med sin lange ladeplan og sit kraftige kølbyggeri peger skibet mod en periode, hvor politiske alliancer og skibsforlis skabte behov for større lastevne og robuste konstruktioner. Resultatet er et præcist tidsbillede af en handelsverden under forandring, og et håndfast bevis på, at dansk kystnær marinarkæologi stadig kan overraske med fund af global betydning.