Vores fælles natur skal beskyttes mod ulovlig affaldsdeponering – tid til handling
SN.dk 15 December 2025
Den sjove.
Sjællandske Nyheder Journalistisk artikel Vores fælles natur som losseplads: Det kræver mere end vrede ord Når borgere flittigt sorterer deres affald og rækker sig selv ti skraldespande bredt i indkørslen, kan de føle sig både engagerede og dumme. For samtidig læsses kloakrør, betonstumper og ledninger ud på historiske marker, som om de var kommunale containere. Det er dét paradoks, TV 2 afslørede i en dokumentar sidste vinter: På en mark ved Esromgaard Gods i Gribskov opdager en ekspert i december 2024 store mængder byggeaffald spredt ud over det åbne landskab. Sagen er nu i Miljøklagenævnet men tro ikke, at den er enestående. Mønsteret går igen Allerede i 2021 blev transportfirmaet SCT dømt for at have dumpet 788 ton byggeaffald i Hellebæk Kohave et område, der ifølge planer skulle indgå i en fremtidig naturnationalpark. Det er samme aktør, der ifølge godsejeren har tippet jord ved Esromgaard. Og blot et par år tidligere stod marken ved Tessebølle nær Herfølge som offer for flere læs forurenet jord. Ser man sagen i relief, tegner der sig et tydeligt mønster: Vores fælles natur bruges som privat losseplads, mens myndigheder og politikere ser til med mild forundring. En politisk skuffelse “Jeg er dybt skuffet,“ lyder det fra miljøministeren. Men skuffelse alene er ikke nok. For sagen handler ikke alene om enkelte virksomheders brud på loven; den handler i lige så høj grad om et politisk system, der gang på gang har vist sig for naivt over for de store aktører. Under retssagen om Hellebæk Kohave kom det for dagen, at SCTs forventede besparelse ved ulovlig bortskaffelse var tre gange højere end den bøde, firmaet fik på 100.000 kroner. Set i lyset af et overskud på over 47 millioner kroner i 2024 virker den sanktion som en mild irettesættelse. Hvem tager nogensinde én eneste hundredetusindekronebøde alvorligt, når overskuddet løber i tocifrede millionbeløb? Kald på konsekvenser Derfor er budskabet klart: Vi har brug for mere end velmente hensigter og kæpheste i folketingssalen. Hvis vi vil beskytte vores jord de små enge, de gamle hustomter, strandbredderne og heden må sanktionsrammen skærpes, så den mærkes af dem, der kører de største maskiner. Det kræver: • Tydeligere bødestørrelser, sat i forhold til virksomheders omsætning og besparelser ved ulovlig dumpning • Strammere tilsyn og øget kontrol på råstofindvinding og byggeprojekter • Langsigtede planer for naturnationalparker og fredede områder, hvor overtrædelser udløser øjeblikkelig standsning af aktiviteter Når skuffelse erstattes af handling, kan vi forhåbentlig forvandle affaldsmarkerne tilbage til levende landskaber. Vores fælles natur fortjener mere end vrede ord den kræver konkrete konsekvenser.
Den filosofiske
Vores fælles natur misbruges som losseplads, og det kræver mere end vrede ord at ændre kurs. Gribskov/Helsingør På en mark ved Esromgaard Gods ligger resterne af beton, kloakrør og murbrokker spredt ud over den frodige muld. Her, under åbent himmelstrøg, fandt en ekspert for TV 2 i december 2024 store mængder byggeaffald ulovligt deponeret midt i et naturskønt område. Sagen er nu på vej gennem Miljøklagenævnet, men paradoksalt nok står den ikke alene.I 2021 blev transportvirksomheden SCT idømt en bøde på 100.000 kroner for at læsse 788 ton byggeaffald i Hellebæk Kohave. Netop dér planlægges en ny naturnationalpark, og det er samme firma, der ifølge godsejeren også har tippet jord ved Esromgaard Gods. Mønstret gentager sig: Store aktører, der på jagt efter besparelser tilsidesætter både jura og etik, mens politiske reaktioner begrænser sig til fordømmende udtalelser og bøder, som knap kan mærkes i virksomhedens regnskaber.SCT havde i 2024 et overskud på over 47 millioner kroner. Den bøde, der skulle afskrække ulovlig dumpning, svarer kun til en brøkdel af denne gevinst. Når besparelsen ved at dumpe affald er tre gange større end bøden for at blive taget, sender det et klart signal: Ulovlighederne betaler sig.Men problemet strækker sig videre. Ved Tessebølle nær Herfølge er store mængder forurenet jord læsset af på markarealer, og her er ingen tegn på forsigtighedsprincippet. Følelsen af meningsløshed breder sig blandt borgere, der trods nidkær sortering og omhyggelige genbrugsvaner ser, at andre med rå styrke og store maskiner blot flytter jord og affald hen, hvor det passer dem.Miljøministeren har udtrykt dyb skuffelse, men skuffelsen må afløses af effektive tiltag. Det er ikke længere tilstrækkeligt med gode hensigter eller politiske smæld i bordet. Der må indføres sanktioner, der reelt bider. Skærpede bøder, tvangsoprensning på forurets regning og styrkede tilsyn er nødvendige midler, hvis vores natur skal bevares intakt.Sagen er et spejl af en politisk naivitet: Et system, der gang på gang tager velvilligt imod løfter om grænser, som de samme store virksomheder overskrider, så snart risikoen for opdagelse er minimal. Samtidig sidder borgere tilbage med en dyb erkendelse af, at de små handlinger affaldssortering, kompost og genbrug kan føles meningsløse, når affaldet fra byggepladser ender i skovbunden eller på historisk jord.Ansvarlighed kan ikke blot være et ord i en politisk programerklæring. Den må blive en pris, man betaler i kroner og ører med tydelige konsekvenser for de aktører, hvis handlinger efterlader ar på landskabet. For naturen forstår ikke bøder i regnskaber; den får kun sin ret, når vi handler, før de store maskiner har kørt afsted og efterladt vores fælles arv i ruiner.
Den skrappe
Hør nedstående
Illegalt byggeaffald hober sig op i historiske naturområder Som borger kan man med rette føle sig dum, når husholdningsaffald sorteres nidkært i ti separate spande, mens lastbiler læsser jord, kloakrør og murbrokker ud på åbne marker. TV 2’s nye dokumentar tegner et dystert billede af, hvordan vores fælles natur omdannes til losseplads. Allerede i december 2024 besøgte dokumentarens ekspert en mark ved Esromgaard Gods i Gribskov Kommune. Her var store mængder byggeaffald jord, betonstumper og plastikrør spredt over det åbne landskab. Sagen er nu indbragt for Miljøklagenævnet. Men Esromgaard-sagen står ikke alene. I 2021 blev transportvirksomheden SCT dømt for at have læsset 788 ton byggeaffald af i Hellebæk Kohave, et område, der er planlagt som en del af en kommende naturnationalpark. Ifølge godsejeren er det samme firma, der også har tippet jord ved Esromgaard. Tendensen går igen andre steder. Ved Tessebølle nær Herfølge har lokalpressen tidligere dokumenteret store mængder forurenet jord deponeret på et markareal uden tilladelse. “Det er vores fælles natur, og alligevel bliver den brugt som en gratis losseplads,“ konstaterer miljøminister Magnus Heunicke. Han kalder de nye oplysninger dybt skuffende og efterlyser konkrete politiske tiltag: “Skuffelse må afløses af handling.“ Da SCT-sagen om Hellebæk Kohave gik for retten, kom det frem, at firmaets anslåede besparelse ved ulovlig bortskaffelse var tre gange større end den bøde, de fik. Trods 788 ton byggeaffald og gentagne overtrædelser lød straffen på 100.000 kroner. For en virksomhed, der i 2024 rapporterede et overskud på over 47 millioner, er den bøde næsten uden betydning. Beskeden til politikerne er klar: At beskytte jord og vand kræver mere end gode hensigter og vrede udtalelser. Det kræver økonomiske og juridiske konsekvenser, der mærkes også af dem, som råder over de største maskiner.