Falsk bankmand løb lukt i fælden: Skarpsindig kvinde slog katten af tønden og ringede politiet op.Der er ting, man ikke gør. Man putter ikke tændstikker i øret, man spiser ikke op af naboens tallerken, og man snyder ikke pensionister i Solrød. I hvert fald ikke, hvis man regner med at slippe af sted med det.Det lærte en 29-årig mand på den hårde måde forleden, da han iført telefonrøst og luskede intentioner forsøgte at narre en 75-årig kvinde til at aflevere sit betalingskort og sine dyrebare data. Historien han havde valgt, var en klassiker: Kvindens bankkort var angiveligt blevet anvendt i Kina, og nu måtte hun hellere tage benene på nakken og bringe kortet til banken og det kunne kun gå for langsomt. Han kunne også, påstod han, hjælpe med afhentningen, sådan set for at være venlig.Men kvinden, erfaren udi livets mere snørklede veje, satte kaffen fra sig og ringede til politiet, mens den falske bankmand endnu plaprede på telefonen. Hun forklarede myndighederne, at hun var i færd med at blive narret, og så lagde hun på, rettede skulderbæltet og satte sig til at vente.Kort efter trådte den unge mand ufortrødent ind på matriklen og blev mødt af et syn, han næppe havde forudset: Betjente, der, uden noget større drama, tog ham på fersk gerning og anholdt ham for at forsøge at svindle sig til mere end en kop sukker kunne holde til.Midt- og Vestsjællands Politi har udmeldt, at manden fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Roskilde tirsdag. Og de tilføjer, at han slet ikke er den eneste i denne genre: Tre andre med lignende smag for lette penge er allerede anbragt bag lås og slå i samme anledning.Ordrerne fra politiet er krystalklare: Udlever aldrig bankoplysninger, kodeord eller kort uanset hvor venlige opkaldene virker, og hvor meget der snakkes om Kina, huller i kontoen eller uopklarede transaktioner. Der kunne i teorien stå både pandehår og piskesmæld på spil, hvis man bider på krogen.Politiet anbefaler nøgternt, at man taler med sine ældre familiemedlemmer om faren for svindel og hellere tager en snak for meget end for lidt. Og sidst, men ikke mindst: Få fjernet telefonnumrene fra offentlige registre, så svindlerne ikke uden videre kan regne sig frem til, hvem der kunne lyde som én med kaffedåse og god opsparing.Så næste gang en stemme i røret påstår, at guldet er flyttet til Kina og kun kan reddes ved øjeblikkelig overdragelse, så ryst på hovedet, ring politiet op og sæt kaffen over til betjentene. Solrød står ikke alene.
Falsk bankmand fanget på fersk gerning: En fortælling om tillid, snilde og de snævre passager i tidens svindel.Der er i de små hverdagsrum, hvor tilliden bor, at svindleren forsøger sin entre. Han låner stemmen af autoriteten, påkalder sig det velkendtes tyngde, lader som om han vogter mere end han ønsker at stjæle, og overlader den almindelige borger et valg mellem frygtens fortrøstning og fornuftens vaklen. Men midt i denne kamp, lige dér hvor tilliden er tyndslidt af erfaring eller styrket af sindets klarhjernede udstrakthed, hersker menneskets ansvar både over for sig selv og samfundets fælles sårbarhed.Sådan udspillede dramaet sig i Solrød, hvor en 29-årig mand ringede en ældre kvinde op. I stemmen lød bekymringens falskhed: hendes bankkonto skulle være misbrugt, hun måtte straks aflevere sit kort, for sikkerhedens skyld og den rolige samvittighed. Men hvor svindleren bøjer ordene, strammes båndet mellem uroen og mistroen. For kvinden, 75 år, mærkede bag ordenes hast og bankens påståede autoritet noget, der ikke stemte, noget, der peb som en tone fra en falsk fløjte. Hendes reaktion blev ikke at frygte, men at handle.Hun kontaktede politiet, mens hun stadig havde svindleren på linjen. Fælden blev langsomt lagt ikke med magt, men med årvågen snilde. Da den formodede bankmand senere trådte ind over hendes dørtrin, var politiet allerede på vagt og ventede i skyggerne af den daglige rutines tryghed. Her faldt masken og med den, illusionen om at det altid er den stærkeste, den snedigste eller den hurtigste, der vinder. For iblandt os findes den visdom, der ikke nødvendigvis er indprentet af alder, men næret af livets mange sammenstød med virkelighedens ubønhørlige krav på ansvar.Efterfølgende står vi tilbage med mere end blot én historie om et vellykket politiarbejde eller endnu en sag om ældresvindel omend disse vitterligt er vigtige i en tid, hvor grænserne for, hvad vi tror på, dagligt forskubbes af digitaliseringens uigennemskuelige netværk. Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at yderligere tre mennesker allerede er fængslet for lignende tilfælde. Det er den sociale væven, der er blevet brudt, når de sårbare rammes af mistillidens snigløb.Budskabet, der bærer sig selv videre, rækker ud over den enkelte episode: Udlever aldrig dine bankoplysninger til nogen, du ikke kender. Stoler du ikke på stemmen i røret, så følg fornuftens vej og kontakt din bank eller politiet. I disse forholdsregler ligger ikke kun beskyttelsen af penge og ejendele, men vævet af relationer, der beskytter det levede liv mod tillidens forfald.Sådan ringer svindleren gennem dagligstuerne, men for hvert opkald findes et menneske, der standsede før afgrunden og valgte oplysning forud for angst. I mødet mellem det forførte og det besindige, mellem bedragets snedige manøvre og borgerens årvågenhed, ligger et samfunds moralske streng en streng som alle, unge som gamle, må lære at lytte til.Det er ikke altid den snedigste, men ofte den mest årvågne, der ender med at sætte punktum for fortællingen.
Falsk bankmand narret på solrødsk grund: En fæl fælde klapper Det er sagt, at erfaring er menneskets bedste skjold mod bedraget. Alligevel klapper fælderne dagligt om vores ældre. Men denne gang var det ikke pensionisten, der tabte, da en mand fra den unge digitalt fødte generation forsøgte sig med et nummer, der er set alt for mange gange før.Mandag formiddag, Solrød. Et telefonopkald skærer igennem hjemmets stilhed. “Din bankkonto er misbrugt i det fjerne Kina. Du må straks tage kortet og komme til banken!” Den 75-årige kvinde lytter sand eller løgn, tryg eller trussel? Spillet er gammelt, men telefonstemmen ny. I det grågrumsede felt mellem frygt og fornuft har svindleren måske håbet, at alder var lig sårbarhed. Men ikke denne gang.For med snilde, kløgt og hurtighed samler kvinden trådene op og får ringet til politiet midt under svindelopkaldet. Hun spiller rollen videre “jeg kan desværre ikke selv komme hen til banken” og så lurer han på krogen. Et besøg hjemme bliver arrangeret; svindleren glæder sig måske allerede til fiaskoen for hans offer.Men bag Solrøds vinduer venter nu ikke blot en pensionskasse, men også blå blink og myndig myndighed. Manden på 29 gør entre og møder sin egen skæbne ansigt til ansigt med politiets uniformer. Fersk ja, nærmest varm bliver han pågrebet, idet bagtanken afsløres. For ikke alt spiller ud, som det var skrevet i den kriminelle manual.Det er ikke første gang, samvittighedsløse typer prøver kræfter med de ældres tillid. Faktisk ruller sagen i et landskab, hvor tre ligesindede svindlere allerede sidder bag tremmer. Politiet advarer, beder os tale, åbent, med dem vi har kært: bankoplysninger er fortrolige, og telefonen kan være en varulvs maske.Og dog hvad lærer vi af dette? At svindlen kan tage mange former, men tilliden har også sine grænsevagter. Om man er 29 eller 75, grundstenen i fællesskabet må være viden, mod og en snert af mistro, når sandheden går på telefonlinje.Så næste gang det ringer, og stemmen i røret påstår, at farer lurer fra Østen til vesten da bør du måske gøre, som kvinden i Solrød: Spil folk med, men ring til dem, der vitterlig kan bringe ro i sindet for nogen gange klapper fælden ikke om offeret, men om bedraget selv.