Salg trækker ud: Odsherred Forsyning A/S må i konkursbehandling men vandet løber videre.Af Rikke Rørstrøm.De, der bor i Odsherred og har tendens til at vågne panikslagne midt om natten over tanken om manglende toiletspuling eller varme morgenbade, kan roligt sove videre. For mens moderskibet Odsherred Forsyning A/S nu sejler ind i konkursbehandlingens temmelig tørre farvand, så kører datterselskabernes maskineri videre som om intet var hændt. Det forsikrer både de ansvarlige og Skifteretten i Holbæk, og hvem tør modsige en dommer i sort kappe?Sådan er juridiske deadlines nemlig: Uimodståelige, som det første spæde forår i provinsen. Odsherred Forsyning A/S var havnet i en rekonstruktionsbehandling det er, når nogen sætter firmaet på rekonstruktionens kur og håber, at nødsporet varer længere end folk kan rydde op i regnskaberne men fristen for at afrunde festen kom løbende i små sutsko. Salget af landets nok mest gennemstrømmende datterselskaber blev ikke færdigt til tiden. Noget, der kan ske for enhver, som har prøvet at sælge sit hjem og jagte skødeblanketter på ejendomskontorer. Nåh-ja, så man gik til Skifteretten og bad om den klassiske: Konkursbehandling, tak.Nu kan salgsprocessen fortsætte i et nyt og mere officielt regi, hvor der sandsynligvis serveres kiks til kaffen, men til gengæld ingen tvivl om gæld og låneaftaler. Det er, som når man rykker festen fra entreen og ind i dagligstuen ingen klager, blot realisme.For de mere teknisk anlagte og tørstige: Odsherred Forsyning A/S er ikke det selskab, der får din vandhane til at synge. Det ejer bare en række selskaber med navne, kun en leverandør og en remonteret papegøje ville kunne skelne i blinde—Vand, Spildevand, Forsyningsservice, Tømning, Varme. Hele ensemblet danser videre upåvirket, ansatte og leverandører kan fortsat gå på arbejde, lave kaffe og varme rør. Det handler kun om ejerforhold, ikke om at slukke for strømmen, eller at lade septiktanken løbe over.Administrerende direktør Pernille Ingildsen udtaler (med det ganske særlige ansigt, kun forsyningsledere kan mønstre), at ”vi havde alle håbet på en afklaring nu, men det er samtidig vigtigt, at vi finder en god og holdbar løsning for ejerskabet…”. Imens svinger medarbejdere rørførere, kontakter og krus som sædvanligt, og frostvejret lader vente på sig.Salgsprocessen kræver dog et par måneder endnu to til tre, lover ledelsen. I mellemtiden fortsætter selskabets styrmænd og -kvinder med roret i hænderne. Det virvar begyndte sidste år, da et fjernvarmeprojekt i Odsherred Varme A/S pludselig blev omtrent lige så dyrt som den første månelanding; moderselskabet havde påtaget sig en selvskyldnerkaution og garanteret for broderparten af gælden. Sådan er det, når man tager sit navn alvorligt og vil sørge for, at alle, der bærer ens efternavn, ikke kommer i uføre. Det er både sympatisk og, skulle det vise sig, økonomisk opslidende.Så nu ruller kuglerne i Skifteretten, penge tælles og kontrakter vippes rundt, mens forsyningen i Odsherred fortsætter næsten som før. Kort fortalt: Børn kan fortsat pjaske i badekarret. Kaffen kan brygges. Uldne sokker tørres på radiatoren. Og et bølgende sæt datterselskaber venter stadig på deres kommende ejere i Odsherreds evige forsyningskarrusel.Det er, som om Odsherreds veje og rør også de økonomiske altid skal snørkle lidt, før de finder ud til havet.
Salg under tidens pres Odsherred Forsyning A/S på vej mod konkursbehandling.Også i Odsherred løber tiden, og selve systemets mekanik bliver synlig. I denne lukkede kredsløb af økonomi, ansvar og forsyning opstår nu et dramatisk forløb: Odsherred Forsyning A/S har bedt Skifteretten om at træde ind med konkursbehandling. Salget af selskabets datterselskaber kunne ikke færdiggøres, som lovens snævre deadlines krævede. Derfor overgår sagen nu til den formelle konkursbehandling.Dermed ses det, hvordan selv vanskelige stunder ikke er stumme, men taler i retlige processers sprog. Det er, som om tiden kræver sine egne ofre, ikke på grund af handlingernes substans, men på grund af strukturernes ufravigelige gang. For rekonstruktøren nåede ikke i mål. Den 20. august 2025 måtte det meddeles Skifteretten i Holbæk, at rekonstruktionsbehandlingen ikke kunne fortsætte, skønt arbejdet endnu ikke var afsluttet. På et møde i skifteretten den 27. august ventes konkursbehandlingen sat i sving.Her bliver det klart, at tiden ikke lader sig udskyde. Men samtidig er overgangen fra rekonstruktion til konkurs ikke egentlig et fald fra ordenen, men mere et nødvendigt skridt af hensyn til processens formaliteter en justering af formen, ikke af indholdet.Odsherred Forsyning A/S har ingen egentlige ansatte, ingen drift, ingen kunder det er passivt, en ejendes skal, hvis eneste funktion er at holde på nøglerne til de egentlige aktører i fortællingen: datterselskaberne Odsherred Vand A/S, Odsherred Spildevand A/S, Odsherred Forsyningsservice A/S, Odsherred Tømning A/S og Odsherred Varme A/S.Konkursens mekanik og retlige drama sætter sig ikke i vandrørene eller i kundernes hverdag. Alt fortsætter, for driften i selskabets øvrige koncern grener er upåvirket de ansatte arbejder, forsyningen ruller videre, kunden åbner for hanen, og vandet løber som hidtil. Konkurs er her mere et bagtæppe for den institutionelle transformation end en trussel mod det levede liv i kommunen. Vi havde alle håbet på en afklaring nu, men det er samtidig vigtigt, at vi finder en god og holdbar løsning for ejerskabet af datterselskaberne, lyder det fra selskabets administrerende direktør i pressemeddelelsen. Tonen er saglig, men ikke uden vemod: For der lurer en erkendelse af, at også forsyningsstrukturens ejerskab må passe ind i systemets egen orden.Det var tilbage i oktober 2024, at rekonstruktionsbehandlingen blev indledt et stort fjernvarmeprojekt gik galt, og pludselig stod moderselskabet med en hæftelse for gælden. Siden da har forløbet haft karakter af en både moralsk og praktisk prøvelse: Hvordan bevæge sig ansvarligt gennem et net af forpligtelser? Svarene blev søgt i dialog og i en salgsproces, der skulle finde nye hænder til datterselskaberne.Nu fortsætter denne søgen blot under konkursbehandlingens form og i et nøje defineret tidsspand af to til tre måneder, hvor processen forventes afsluttet. Ledelsen forbliver, indtil der kan trækkes en endelig streg i ejerskabets sand.Således bliver Odsherreds forsyningsselskab genstand for den slags eksistentielle økonomiske prøvelser, som henhører til systemernes og procedurernes egen virkelighed: Det, der for den enkelte borger synes fjernt og abstrakt, er for selskabets ledelse et dagligt nærvær. Men i denne uundgåelige overgang videreføres opgaven: At sikre stabilitet at holde systemer, strømme og forpligtelser i live, mens formaliteterne finder deres afklaring.For enden af processen venter en ny fordeling af ejerskabet. Imens suser vandet fortsat gennem Odsherreds rør, og menneskene kan måske uden at vide det spejle deres egen hverdag i denne bagvedliggende kamp om strukturens orden og tidsfristens nødvendighed.
Odsherred Forsyning i konkurs: Salget af datterselskaber trækker ud, men forsyningssikkerheden består.Efter et sejt, bureaukratisk drama med deadlines som tikkende ure i baggrunden, indtræffer nu det, der længe har ligget i luften i Odsherred men hvis realitet kun accentuerer, hvor grå områdets himmel er blevet for forsyningsselskabet. Odsherred Forsyning A/S afleveres nu til konkursbehandling, fordi handlen af datterselskaberne nægter at rette sig ind efter lovens pædagogiske, men ufleksible klokkeslæt.Alt imens taler selskabets pressemeddelelse ind i den danske selvforståelses centrum: beroligelsen. Dette er ikke en dommedag, der med ét gør tusinder tørstige, fritager kloaksystemet for ansvar eller sender varmeværkets vikaransatte tilbage til dagpengehæren. Nej, selskabets datterselskaber fortsætter snorlige, som om intet var hændt, blot med et usynligt stempel i panden og et par revisorer mere med adgangskort.Situationens sælsomme aquarel: Et passivt holdingselskab, hvis eneste egentlige funktion er ejerskab — ejerskab af Vand, Spildevand, Forsyningsservice, Tømning og Varme, og intet andet. Dette “moder” har ingen ansatte, ingen drift, intet dagligt virke, men det bærer alligevel et ansvar, som ægte danske fædre har båret for deres børns gæld: De har håndpantsat fremtiden for at redde et fjernvarmeprojekt, der var tænkt som fremskridt, men kuldsejlede under egne ambitioner og budgetoverskridelsens ubønhørlige vægt.Lovens stramme deadlines får sin vilje. Rekonstruktionen kan ikke afsluttes før datterselskaberne er afhændet. Skifteretten i Holbæk noterer sig datoen: Den 27. august 2025 skal selskabets sidste, formelle puls måles. Overgangen til konkurs bliver ikke tragediens klimaks, men en knap mærkbar justering på administrativt niveau, således at den igangsatte salgsproces fortsætter upåvirket for sin egen skyld.Datterselskaberne — hvor det virkelige liv udfolder sig, hvor arbejdet fortsætter, hvor vandet stadig flyder, og varmen stadig trænger ind gennem gamle parcelhuses ydermure — påvirkes præcis intet. Medarbejderne arbejder, kunderne modtager regninger og service, og leverandørerne opretholder de samme rutiner. Salget forventes at runde sin afslutning om to til tre måneder. Den nuværende ledelse bliver, til der foreligger en løsning.I mellem disse linjer klinger den prosaiske, danske tålmodighed: Alle havde håbet på en afklaring nu, indrømmer koncernens administrerende direktør. Men fremtiden vokser ikke på kommandobeslutninger; den kræver, at løsningen bider sig fast, så den ikke glider, så forsyningen ikke svigter, selv mens juraens gammeldags urværk tikker.For ulykken begyndte allerede den 25. oktober 2024, da rekonstruktionsprocessen startede. Da fjernvarmeprojektet måtte stoppes, og moderselskabet trådte ind som selvskyldner for datterselskabets gæld. Siden tog både selskab og rekonstruktør favntag med mulige veje ud: Forhandlinger, busture blandt balanceark og velmenende konsulenter, indtil rekonstruktionsbehandlingen for varmeværket lukkede 1. juli 2025 og forsyningsselskabet blev stående på tærsklen, udsat, men stadig gående.Scenen er sat for salgets afslutning i efterårslyset. Alt det synlige fortsætter uforandret, alt det bagved roteres. Det officielle Danmark kræver sine processtempler, men i Odsherred, mellem marker og byer, vil vandet stadig strømme, indtil ansvaret finder sin næste ejer. Skyggen fra konkursen lægger sig uden drama blot en ny bue i fortællingen om overlevelse og forandring i forsyningens navn.