Lignende artikler; 1
Minibus, madbasar og måling af liv et sundhedseksperiment ruller ind.Af og til får man serveret en bid af fremtiden på plasticbestik mellem blokke og bænke, hvor duften af verdensmad svæver i solen. Torsdag i sidste uge blev allergodeste Høje Gladsaxe udvalgt som forsøgsmark. Her, hvor facaderne slumrer, og postnumrene bærer på flere sprog end hele Langeland, rullede en minibus ind ikke med turister, men med teststrimler, priknål og et usædvanligt ærinde: At finde de sygdomme, som ingen endnu har opdaget og som måske kan ændre livet for dem, der bærer rundt på dem i tavshed.Projektet, der har samlet alt fra ildsjæle i diabetes-oplysning til netværksnørder fra diabetescentre, satser på at ramme plet på landkortets usynlige huller. De steder, hvor det hvide snit fra lægevæsenet sjældent lander fordi det kræver vilje, tid og tillid at række hånden ud, hvis man kun kender lægehuset på afstand. Nogle ved måske ikke engang, at sygdommen allerede så småt har stukket sit hoved frem.Derfor var det heller ikke med tolvtalspapirer og fine foldere, men med basarmusik og duften af samosa, at sundhedstjekket blev pakket ud. 104 mennesker, der alligevel havde ærinde tæt på, lod sig stikke i fingeren og måle på livet: Er blodsukkeret skævt, sniger sygdommen sig ind? Facit var ikke just beroligende. 61 procent blev vurderet i høj eller meget høj risiko for diabetes. 11,5 procent havde allerede diabetes eller prædiabetes tal langt over, hvad man ser på villavejene. Nogle fik nyheden serveret som en let forvokset pasta i en dyb tallerken måske barsk, men nu kunne der sættes ind.’Det er her, forskellen gøres,’ siger en af tovholderne bag initiativet, uden at skjule hverken hænder eller entusiasme. For mens landets statistik siger, at 100.000 danskere slæber rundt på type 2 diabetes i skjul, varsler tallene fra Høje Gladsaxe, at mindst et hundrede af de 7.000 lokale bærer rundt på sygdommen i uvidenhed.Tidligere forsøg har vist, at netop her i de almene boligområder steder hvor navne og nationaliteter blander sig, hvor økonomi og sygdom ofte følges ad er mørketallet størst. Men det betyder også, at gevinsten ved at åbne øjnene er størst. For i hver screening findes én eller flere, der træder ud af uvisheden. Det er ikke bare diabetesen, der er i kikkerten. Efterhånden rykker også hjertesygdomme og KOL med ind i testprogrammet.Man håber især at møde de borgere, for hvem sundhedssystemet lyder som noget med postgang og lange venteværelser. Særlig opmærksomhed bruges på folk med anden etnisk baggrund end dansk de har ifølge helbredsstatistikkerne endnu højere risiko for at gå eller måske halte forbi hjælpen.Pengene, 14 millioner kroner, lyder måske store, men breder man dem ud over fire år, og henover så mange boligområder som ventet, er det ikke luksus. Det er købmandssnak med menneskekroppe som investering.Der var også noget andet, der blev rullet ud sammen med minibussen: håb, sved og opdagelse. For de mange, der får enderne til at nå sammen med stædighed og bankende puls, er projektet ikke et eksperiment, men chancen for at vide, hvad man egentlig går og bærer rundt på så man stadig kan danse lidt med, næste gang musikken spiller mellem blokkene.
Sporene i Byen: På Jagten Efter Den Skjulte Sygdom.Der, hvor vindens hvisken blander sig med lyden af børn, der leger mellem blokkene, finder livets store drama sted i det små. I byens almene boligområder, hvor mænd og kvinder går forbi hinanden med bæreposer i hænderne, kan sygdom skjule sig diskret som en skygge bag entredørene.For hvem hører egentlig skriget fra cellerne, før kroppen siger fra? Alt for mange bærer på noget, de ikke véd de bærer; og mens kalenderen bladres, vokser mørket i årerne ubemærket.Det er netop denne usynlighed, sundhedsindsatsen nu forsøger at opløse: En minibus rullede forleden torsdag ind mellem blokkene i Høje Gladsaxe. Den blev ikke standset af politi eller parkeringsvagter, men af håb og skepsis, af larmen fra markedets stande og latterens ekko i opgangen. Her smeltede smagsprøver, fremmede krydderier og brudstykker af musik sammen med en sciencefictions virkelighed: hurtige blodprøver og tørsten efter data.Blandt 104 testede bar hele 11,5 procent rundt på enten diabetes eller forstadiet prædiabetes. Det tal er højt alarmerende højt men fortæller kun om det sete, ikke om det oversete. Hvis man løfter blikket og regner baglæns på statistikken, ville for cirka 100 mennesker i Høje Gladsaxe selve diagnosen være ukendt dag for dag, time for time. Et rædselskabinet, bygget ind i fællesskabets ydmyge facader.For det er så let i bekvemmelighedens samfund at overse de ordløse skygger: Hvem ringer, hvis man ikke har lært at ventetiden er vigtig, eller at smerten kan være budbringer? Når sundhed bliver et fjernt løfte, forbeholdt dem, der kender systemet, risikerer de ressourcefattige at blive hjemløse i egen krop. Man taler om frafaldsprocenter, men glemmer at det undertiden er forskellen på liv og død.Screeningens raison d’être er netop at sætte menneskets eksistens kropsligheden, livsmodet tilbage i det handlendes centrum. Det er ikke tal, der undersøges, men liv, og i forrige uge blev det gjort for første gang blandt duftende gryder og plastikposer i en boligforening. Erfaringen er klar: Hvor man søger, finder man.De potentielle sygdomme er flere. Diabetes sniger sig i natten, men også karrene, der kalker til, og lunger, der knirker, trænger sig på. Særligt i boligområder med mange nationaliteter er risikoen for, at skjulte diagnoser øges. Fattigdom trækker tråde i blodet og sætter sår også hvor de ikke ses.Projektet er stort. Over 14 millioner er afsat, og rejsen fra nu og frem til 2028 bliver lang men nødvendig. For første gang får boligområderne besøg af sundhedsvæsenet udenfor ventelister og journalnumre. Cyklen mod Amager og Hillerød, hvor projektet snart lægger vejen forbi, vil bringe nyt håb og forhåbentlig et opgør med den tavse, skjulte sygdomsbyrde bag murene.Hvorfor? Fordi ingen skal være ensom i sit uvidenhed. Fordi ethvert menneskes skæbne rummer mere end statistik, og fordi samfundets etiske fordring begynder, præcis der hvor ingen forventer at blive set.
Sundhedskaravanen i betonens skygge.Skyerne hænger lavt over Høje Gladsaxe denne torsdag. Fortovspladerne summer af liv en madbasar i opgangen mellem tårnene, hvor krydderier og grillstriber slåss om sansernes gunst. Imellem farverige boder og rytmiske toner dufter det denne dag også svagt af hospitalsgel. En minibus holder diskret parkeret, men dens mission er alt andet end diskret: Uopdaget sygdom skal trækkes frem i lyset, ikke med formaninger, men med åben dør.Herude hvor sundhedstilbuddene ofte er et fjernt ekko bag lukkede opgange, og lægekontoret synes længere væk end fitness-centret i City ruller en ny model ind, bogstaveligt talt. Missionen: At opspore den sygdom, der bor i tavshed, mens livet leves i betonens labyrinter.104 beboere fra området lod sig teste denne dag, ikke fordi de havde bedt om det, men fordi sundhedsfolkene kom til dem. Resultatet? Over halvdelen var i risikozonen for diabetes, og 11,5 procent havde allerede enten diabetes eller dens forstadie tallene er ikke bare mørke, de er sortere end landet som helhed. Hvis muren mellem beboerne og sundhedssystemet skulle brydes, begyndte det akkurat her med et lille prik i fingeren.“For mange i de her områder er det et fremmed land at gå til lægen. Herude banker vi på døren til dem, som ellers ville lide i stilhed,” forklarer en projektleder fra sundhedsverdenen. Siloerne i velfærdsdanmark bliver således for alvor udfordret; sundhedsindsatsen rykker ud, der hvor de, der har allermest brug for den, faktisk bor.Projektet er et samarbejde mellem flere sundhedsaktører, bundet sammen af fælles indignation eller måske rettere et nøgternt profet-kald: 100.000 danskere går rundt med type 2-diabetes uden at ane det, og i almene boligområder som dette er mørketallene særligt tunge. Statistisk set lever omkring 100 beboere kun i Høje Gladsaxe med sygdommen, uden det ringeste anelse. Her fødes håb om at gøre en forskel. For hvad nytter tal og grafer, når behovene er bøjet i neon udenfor de pæne postnumre? Her handler det ikke kun om diabetes også hjerte-kar-sygdomme og den snigende KOL skal nu findes, før de får lov at gro sig fast i murbrokkerne.Særligt iscenesat for at nå dem, der ellers glider igennem maskerne og i boligområder såsom dette, lever mange med anden etnisk baggrund, som sundhedstallene er allerstørst bekymring for. At man kan måles, vejes og findes i risikozonen her, imens musikken spiller, er selve hjertet i denne nye metode, hvor forebyggelse finder sted der, hvor folk lever og ånder.Projektet varer til 2028 og vil rulle frem over landet fra basaren i Gladsaxe til bebyggelser i Hillerød, Amager og videre. Fremtiden er ikke hospitalsgange og stive venteværelser, men netop benspænd for sygdom der, hvor samfundet ofte overser sine egne periferier.Således bringer madboder, musik og medicinske målinger denne dag et løfte ind i regeringens glemte gårdrum: At ingen længere skal leve med sygdomme i stilhed, blot fordi afstanden til systemet er for lang for nu banker sundhedsindsatsen egenhændigt på døren.