Populære Københavnske badezoner ramt af lortebakterier: Her skal du IKKE tage en dukkert.Af Redaktionen.Blå himmel, smilende sol og dansk sommer når den er bedst det er næsten, som om hele byen trækker i badebukserne og valfarter mod havnens bølgende vande. Men det, der skulle have været en frisk dukkert, kan nu ende som en svedig kløe med en uheldig eftersmag.Kommunen har nemlig hængt røde flag ud ved fire af Københavns mest populære badezoner, og råber det, der for en gangs skyld ikke er brand i badekåben, men snarere i bakteriebaljen: Pas på, E.coli i farvandet! Det betyder helt konkret, at badevandet for tiden er så fyldt med lortebakterier, at man anbefaler at holde sig langt væk, uanset hvor meget kroppen hungrer efter afkøling og mundvigene længes efter at blive sølet til i havvand.De ramte steder tæller Kalvebod Brygge, Islands Brygge Havnebad, Halfdansgade Badezone og stranden i Valbyparken altså netop der, hvor du sikkert havde tænkt dig at lufte din indre havfrue i weekenden. Nu må menneskekroppen i stedet nøjes med at dampe af i liner eller tage fejltrin på stuegulvet. Kommunen advarer: dårlig badevandskvalitet betyder, at bakterier fra kloakoverløb har besluttet at holde sammenskudsgilde med badegæsterne og det er en fest, der kan resultere i både dårlig mave og generel utilpashed.På den nationale badevandsside, Badevand.dk, blinker de lange advarsler i kommunefarver indtil videre varer varslingen til og med lørdag d. 9. august. Men mon ikke der bliver holdt godt øje med mængden af lortebakterier, så ingen begiver sig ud i våd bekymringsløshed, før flaget går i grønt igen?Så indtil videre: Sæt badehætten på hylden, og find alternativer til afkøling. Man kan eksempelvis nippe til is i skyggen, sparke til den varme asfalt eller køle fødderne i en spand fromt postevand. Uagtet, hvor mange isterninger du tæller i glasset, så er det altså bedre end at tage E.coli med hjem i hårbørsten.Bade-sommeren må vente lidt endnu indtil videre har lortebakterierne vundet første runde.
Når Åen Bliver Forurenet Badeglædens Pris i Højsommeren.Der er en grænse for, hvor meget mennesket kan anbringe sig smilende i naturen uden at mærke dens modhager. Solen smyger sig disse dage hemmelighedsfuldt ind i byens sprækker, og København forvandler sig eller mere præcist: Havnen og dens tilstødende åndehuller kalder på os. Det er de samme zoner, som hvert år bliver til indbegrebet af urban sommer: Kalvebod Brygge, Islands Brygges to badezoner og Valbyparkens grønne strandbred. Men denne weekend er badningen mere end en letfattelig forfriskning. Vandet skjuler andet end dets dragende overfladespil.I en gesture, der tenderer advarslens nødvendighed, melder kommunen rødt flag via Badevand.dk. Baggrunden er ikke til at tage fejl af: For høje koncentrationer af E.coli-målinger er konstateret. Her taler vi ikke om formodninger, men om tal og bakterier, der uanset hvordan man vender og drejer tallene truer det fællesskab, som opstår i vandet på varme dage. Ondet er banalt, næsten prosaisk: Fækal forurening, så nærværende og så frastødende, at vi helst fortrænger dens eksistens.Alligevel må man som borger konfrontere denne realitet: Badningen, den kropslige forening med vandet, bliver en risikabel praksis, når balancen mellem kultur og natur forskubbes. Mennesket ønsker at indtage byen, dens vand, dens frihed, men må måske konkludere, at ikke alt kan indtages uden konsekvenser. Vandet, som skulle være forbindelsen mellem os, bliver i stedet afstanden en subtil, men presserende påmindelse om, at vi lever i en tid, hvor fællesskabet ikke kun realiseres i tilstedeværelse, men også i fravær i den måde vi sammen undlader at bade, når tegnene på forurening kræver det.Varslingen løber endnu, og vi står tilbage på kanten, med vores længsel og lyst til at dyppe os. Men måske ligger der en sandhed i at respektere det røde flag ikke som et forbud, men som et omsorgsfuldt vink: At man også kan mødes uden at overskride grænser, om ikke andet så for en stund, indtil bølgerne på ny bliver rene.Vandkantens pris er, at vi for en stund må træde tilbage og vente på klarhed og ind i dette mellemrum, hvor byen ikke kan bades i, opstår en særlig eftertænksomhed: Hvad betyder det egentligt for os at kunne søge sammen i vandet, og hvad gør vi, når det ikke er muligt? Måske lærer vi netop her, at badezonens egentlige værdi viser sig tydeligst, når vi må undvære den.
Når bølgen går, og vandet smager af jern lortebakterier sætter stopper for storbyens dyp.Af og til er byen et dyr, der længes efter at blive vasket. Særligt når sommerens godmodige sol nedkalder sværme af københavnere til havnens bredder, og byens betonhjerte banker havvand gennem alle årer og passager. Vi drømmer om at dykke kroppen ned, som var vi fisk, men netop nu må vi én efter én kapitulere.Fire badezoner, hver sin perle, er i disse dage ramt: Kalvebod Brygge, Islands Brygge Havnebad, Halfdansgade og stranden i Valbyparken. Pludselig hænger røde flag som sørgmodige klude i vinden, og fra Badevand.dk lyder det myndigt: Det er ikke sært, men bakterier, der i de seneste vandprøver har vist sig i koncentrationer, som ikke kan tales bort eller vaskes af på huden E.coli, navnet alene giver rynker i vandkanten.Observatøren finder sig selv vandrende langs cementen, hvor latter plejer at flyde i små bølger over vandoverfladen. Her skrider nu tomme fødder og skygger over den vædede asfalt. Vi taler ikke, men vi aner, at vi ikke er alene om behovet for at kaste os i havnens blå, men også om skuffelsens eftersmag.Havnebade, engang drømmen om den rensede metropol og dens legende krop, risikerer nu igen at minde os om, at by og natur ikke altid taler samme sprog. E.coli, den usynlige trussel, kommer som et postkort fra kloakkens mørke, adresseret til os alle; en lille påmindelse om byens sårbarhed, hvis flodporte åbner sig i tordenbygernes kølvand.Myndighedernes varsling gælder i første omgang til og med lørdag den 9. august, men i en by, der lever i og med sit vand, føles det længere. Det er som om, selve solen får dårlig samvittighed og trækker sin varme lidt tilbage.Indtil videre må vi nøjes med at lade drømmene tage svømmetag hen over asfalten og lade bølgerne skylle i tanken genkalde sensationen af salt på huden og latter i ørerne. Foran stranden står vi, urbane skabninger, holdt tilbage af de mindste organismer, og venter, som vandrere ved det forjættede hav.