Bryllup med udsigt til Frihed: Udlændinge strømmer til Danmark for at sige “Ja” Det er ikke kun smørrebrød og Christianiacykler, der lokker folk til København. Kærligheden er, som bekendt, grænseløs bare ikke for verdens bureaukrater. Når forelskede blikke krydser landegrænser, har papirarbejdet det med at vokse sig faretruende højt i mange europæiske hjørner. I Danmark har man som noget nær det eneste sted valgt at hælde lidt digital olie på den internationale kærlighedsmaskine.Giulia Raffaello og Shreyans Jain, hun med italienske galanterier og han med indiske eventyr, havde sat næsen op efter et tysk vielsescertifikat, men blev mødt med vantro, da det lokale rådhus i deres hjemland foreslog halvandet års ventetid og en papirproces, der krævede standhaftighed nok til en polarekspedition. Da de, lettere desperate, forsøgte at fremtrylle en civilstandsattest fra Indien, blev de mødt med Kafka på overarbejde.“Det forbløffede os, hvor svært det var at blive gift,” fortæller Giulia. Lykkeligvis hviskede venner om Danmark stedet, hvor slotte og rådhuse åbner dørene for elskende fra hele verden, og hvor alt såmænd kan klares online. “Det hele er digitaliseret, og vi kunne få papirerne på flere sprog en kæmpe bonus, når det også skulle godkendes i både Italien, Tyskland og Indien.” Danmarks bryllupssucces har kastet en helt ny niche af virksomheder af sig. Rasmus Clarck Sørensen hjælper i dag sammen med 21 ansatte over 2500 par årligt med at få kærligheden ned på et stykke papir. For omkring 6.500 kroner får brudeparret styr på regler, dokumenter og vielsesceremoni. Las Vegas bliver ofte nævnt, når udlandet skriver om det danske bryllupsfænomen, men de romantiske klokkespil klinger en smule falsk for Sørensen: “Du kan altså ikke snuble beruset ind på rådhuset her i landet. Der er regler, processer, du skal kunne dokumentere, at du rent faktisk kender dem, du vil giftes med.”Det er ikke kun kærlighedens skyld, at det haster for mange. En del par står med skidtet op over begge ører: Snart forøges familien, og i mange lande kan faderrollen på barnets dåbsattest være et spørgsmål om vielsesdatoen slår terminsdagen. For andre handler det om at kunne besøge hinanden uden visumdramaer og for endnu flere om endelig at få sat et officielt punktum efter årelange afstandsforhold.Københavns Rådhus er blevet verdens elskovs-ambassade. Sidste år vinkede bryllupsfolkene farvel til næsten 8000 nygifte par, over halvdelen uden dansk adresse. Og det er ikke små forsamlinger der skåles på alverdens sprog under rådhusets hvælvede lofter. “Det er næsten dobbelt så mange som for fem år siden,” fortæller Anita Okkels Birk Thomsen, rådhusets bryllupsleder. “De kommer fra hele kloden. Vi har haft par fra New Zealand, USA, Bolivia, Kina, Sydafrika …”Så mens andre lande sætter kærligheden i karantæne bag underskrevne stempler og rundsave på papirkanterne, har Danmark gjort stien mod alteret lidt bredere, lidt glattere og en kende mere online. Kærlighedens hovedstad kan snart føje endnu en titel til listen: Verdens venligste vielseskontor.
Kærlighedens daglige mirakel: København tiltrækker verdens ægteskabssøgende.Der findes steder i verden, hvor det at indgå et ægteskab fortaber sig i myndigheders labyrinter, hvor kærlighedsbånd må holde stand mod papirets snærende bånd. Øjne vendes da mod København, hvor det tilsyneladende umulige bliver muligt, og hvor kontorets formaliteter forvandles til en art verdslig, digital alkymi.Det klassiske billede: to mennesker, født under forskellige himmelstrøg, rakt mod hinanden på tværs af landegrænser og systemers deklarationer. I mange lande trækkes brylluppet ud i det absurde papir efter papir, tilladelse stablet på tilladelse, attester krævet fra arkiver, ingen levendes sind kan gennemskue logikken i. For det italiensk-indiske par, der fandt hinanden i Tyskland, åbnede det tyske ægteskabsbureaukrati for et virvar uden ende: et halvt andet år i ventetid for dokumenter, og en civilstandsattest, der skulle bringes løs fra fjerne indiske kontorer, hvor det at dokumentere ikke at være gift var et næsten magisk ritual i sig selv.Forundringen over verdens systemers træghed blev dog brudt af en enkelt anekdote. Vennerne havde giftet sig i Danmark. Det var magisk, lød det, og pludselig blev horisonten bredere, vejen kortere. Valget faldt på Danmark, hvor digitalisering gør, at bryllupsdokumenter kan udstedes, ikke blot på dansk, men i flere sprog, og hvor papirerne bærer gyldighed til fjerne egne.Kærligheden fandt ikke sin vej gennem forsøget på at minimere processen til én uigennemsigtig handling, men netop den velafstemte, grundige, men dog effektive fremgangsmåde. Her i landet kan udenlandske par med blot pas og det fornødne visum og måske et fælles billede eller to træde ind på Københavns rådhus og, hvis myndighederne ikke tvivler på kærlighedens autenticitet, forlade stedet gift.Der er ikke tale om Las Vegas-stil letfærdigheder, hvor man i halvrus kan indgå alliance for livet. Nej, arbejdet er der, processerne er der, men feberdrømmen omkring kærlighedens bureaukrati er trukket ud af ligningen. I mange andre nationer går tid og ritualer hen over hovederne på vordende forældre i visse egne må faderen ikke engang kalde sig sådan på barnets fødselsattest, hvis ikke brylluppet var indgået inden livets begyndelse.Bag denne tiltrækning eksisterer en lille industri i Danmark, hvor bureauer tilbyder at styre det hele for de kærlighedssøgende. En virksomhed alene hjalp over 2600 par i det forgangne år. For omkring 6500 kroner får man ansøgninger, dokumenter og ceremoni på plads inklusiv statslige gebyrer. Intet overlades til tilfældigheden.Tendensen mærkes tydeligt på Københavns Rådhus, hvor det foregående år bød på næsten 8000 vielser et tal, der for fem år siden kun var det halve. De kommer i sandhed fra hele kloden, disse par hvis kærlighed besegles under rådhusets hvælvinger. For nogen et nødvendigt retsskridt, for andre en stille sejr over grænser, sprog og systemer.København en havn for kærlighedens modige. Hvor verdens strømme krydser hinanden, ikke for at glide ud i lovgivningens tåger, men for at fejre det dagligdags mirakel, at to vil hinanden. Dokumenteret, bevidnet og nu anerkendt på tværs af klodens forskelligheder.
Københavns hellige haller bryllupsfabrikkens nye internationale puls.Det begynder med en drøm, lige dele kærlighed og logistik, gnidret ind i digitaliseringens olierede maskineri. På Københavns Rådhus står de i kø, rejsende fra fjern og nær, en vrimmel af sprog, kufferter og bryllupstøj pakket i håndbagage. Udlændinge valfarter til Danmark for at sige ja, dér hvor papirarbejdet, modsat så mange andre steder på jorden, ikke slår kærligheden i stykker.For skal to elskende fra hvert deres land forenes, bliver ægteskabets formaliteter ofte en bjergbestigning. Giulia og Shreyans hun fra Italien, han fra Indien, begge bosat i Tyskland løb hovedet mod en mur af tysk grundighed. Halvandet års ventetid og en civilstandsattest, som den indiske stat var modvillig til at tolke ud af arkivet. Bureaukratiets KNÆSÆT imponerer sjældent, men trykker vel så ofte luften ud af de største kærlighedsromaner.Men Danmark, det lille land ved den nogenlunde rolige bugt, havde svaret: digitalisering. At blive gift her er ikke en kabale af stemplede papirer distribueret via flyvende duer, men et system, hvis effektivitet nærmer sig det magiske. Giulia beskriver det, som hendes forbindelser før hende; den danske vielse, så gnidningsløs, så globalt anerkendt og i flere sprog, at man kun kan undres. Vielsesdokumentet glider hjemmevant fra dansk offentlighed til italiensk og indisk administration, uden at parret skal klatre over bureaukratiske bjerge.Kun kærligheden og dokumentation for den fotos, flybilletter, måske en Instagram-feed med søde øjeblikke kræves. Og, selvfølgelig, et gyldigt pas. Skulle mistanken om proforma-ægteskab opstå, indbyder man parret til samtale. Grundighed, ja, men effektiv og venlig ikke hvidslipshærget og uigennemtrængelig.Den instrumentelle tilgang til ægteskabet i Danmark har ikke alene gjort landet til Europas svar på Las Vegas om end uden sprut, Elvis-imitationer og kitch. Her blinker ordenes neonlys i regnen. Det er stadig forbavsende effektivt, men uden at blive laissez-faire. Du kan ikke vælte ind, med Risalamande under skjorten og et glas snaps i hånden, og bare kræve vielsesattest. Nej, kærligheden inspiceres, dog uden at punktere troen på fremtiden.Samtidig nærmer antallet af udenlandske vielser sig stormløb: sidste år 8000 ceremonier i København, hvoraf 5400 var for folk, der ikke har postadresse i landet. Det dobbelte af, hvad kalenderen viste for fem år siden. Det er en logisk konsekvens af, at mange andre steder eksisterer ægteskabet ikke for folks skyld, men for nationens. Her handler det om forlovede par, ofte gravide, der haster ind under kravet om ægteskab før fødsel, for at faderen overhovedet kan nedfælde sit navn på barnets officielle billede.Den civile vielsestjeneste i Danmark er nu ikke kun en lokal praksis eller et velfungerende forvaltningsprodukt. Det er et produkt, ja, men det bærer også håbet om, at regler og kærlighed alligevel kan finde fælles kurs i verdens ørken af stempler og ventetid. Nye bureauer lovliggjorte, praktiske, næsten romantiske i deres iver efter at hjælpe blomstrer op. Parret betaler deres 875 euro, og dog er det ikke penge, men tiden, der i virkeligheden tjenes.Måske ligger hemmeligheden i et land, hvor man ikke siger mere end nødvendigt, heller ikke til hinanden, men hvor man i det mindste gør det muligt at sige ja. Hvor kærlighedens byråkrati ikke bliver til et Kafka-projekt, men forbliver et administrativt udgangspunkt for det vigtigste af alt: at stå overfor hinanden og træde ind i et internationalt register, side om side.