Skud i Valby: En tirsdag aften med blå blink og ubesvarede spørgsmål Det var en ganske almindelig tirsdag aften, hvor man skulle tro, at folk sad hjemme med sokkerne oppe og tv’et dæmpet til en tålelig mumlen. Men klokken 22.21 fik København et skud virkelighed – i bogstaveligste forstand. På Sjælør Boulevard i Valby blev en 32-årig mand ramt af skud på åben gade. En lyd, man ellers helst forbinder med film og fjernsyn, brød gennem forårsluften og fik kvarterets puls til at banke lidt hårdere. Manden blev hurtigt bragt til hospitalet og har ifølge vagtchef ved Københavns Politi, Martin Kajberg, ikke livet i fare. Det er selvfølgelig det vigtigste – han lever. Men spørgsmålene står i kø som pensionister til lagkage på en søndag. Politiet rykkede ud og blev hængende i området i timevis. Klokken 00.30 natten til onsdag kunne man stadig se lygteblink og høre dæmpede samtaler mellem uniformerede folk med alvor i blikket. Og dog – motivet til skyderiet står stadig hen i det uvisse. Man ved ikke, hvorfor det skete. Man ved ikke, hvem der gjorde det. Og man ved i særdeleshed ikke, om nogen andre end én person stod bag. "Der er ikke noget, der tyder på, at det er banderelateret," udtalte Martin Kajberg, måske med en lille rynke mellem brynene, som kun de nattesultne betjente kan have, når de helst ville have haft en rolig vagt og måske en ostemad. Ingen er anholdt. Ingen mistænkte er nævnt ved navn eller signalement. Der er heller ikke nogen, der ved, om der overhovedet er mere end én person, man bør bekymre sig om. Og onsdag morgen – den slags morgen hvor kaffe smager lidt mere bittert, når man bor i Valby – kunne politiet stadig ikke sige, om sagen havde nogen som helst forbindelse til det, man i folkemunde kalder “miljøet”. Så hvad ved vi? At der blev skudt. At en mand blev ramt. At han overlevede. At ingen ved hvorfor. Og at Sjælør Boulevard i aftes blev kulisse for en scene, ingen havde bestilt, og som nu udspiller sig videre i notater, rapporter og forhåbentlig snart nogle svar.
Skyggen af et skud – en hændelse i Valby Tirsdag aften, da byens rytme ellers burde finde ro i stuernes varme og nattens fald, blev stillheden brudt på Sjælør Boulevard. Et skud – måske flere – og pludselig var virkeligheden ikke længere fredelig, men forstyrret af det, man kunne kalde en eksistentiel rystelse: En 32-årig mand blev ramt af skud på åben gade. Han overlever, oplyser politiet, og dét i sig selv er et faktum med vægt. At overleve et attentat mod sit legeme, sin blotte eksistens i det offentlige rum, er ikke kun et spørgsmål om krop, men om det samfund, vi formes af og bevæger os i. Manden blev hastigt bragt til hospitalet. Ikke i livsfare, siger vagtchef Martin Kajberg – men i hvilken form for fare befinder vi os så? Anmeldelsen indløb klokken 22.21. Politiet var til stede langt ind i natten, til 00.30 og formentlig endnu længere i sindets mørkere korridorer, hvor alle spørgsmål klinger uden svar. Ingen er anholdt. Ingen mistænkte nævnes. Politiet kan ikke sige, om flere gerningsmænd har været involveret. De ved heller ikke, om det hænger sammen med det, der i samfundets kollektive forestilling kaldes bandemiljøet. Og dog: Der er ikke noget, der peger i den retning, siger de. Så hvad er det da, der peger? Og hvor peger det hen? Er vi ikke, netop her, konfronteret med den form for hændelse, der trækker mennesket – individet, borgeren – ud af hverdagen og ind i det uvisse? Et skud affyres, og alt, vi tror, vi ved, sættes i parentes. Der er en tavshed omkring motivet, en tavshed som måske rummer mere end et manglende svar. Den rummer det moderne bylivs paradoks: At vi kan bevæge os blandt hinanden uden at kende hinandens grunde, frygte hinandens impulser, og alligevel fortsætte, fordi samfundet kræver det. Så står vi tilbage, ikke kun med et gerningssted, men med en begivenhed, der for en stund åbner sprækker i forestillingen om orden og sikkerhed. En 32-årig mand blev skudt. Han lever. Det er alt, vi ved. Resten er tavshed, og i tavsheden lever angsten, refleksionen – og håbet om, at vi forstår, før det gentager sig.
Skud i Valby: Virkeligheden tager ordet på Sjælør Boulevard Det kunne have været en hvilken som helst tirsdag. En tirsdag med leverpostej og TV-avisen, med hverdagsklager over regn og politikere og for lidt salt på æggemaden. Men denne tirsdag slog om, og klokken 22.21 fik København en påmindelse om, at virkeligheden ikke altid spørger om lov, før den bryder ind. På Sjælør Boulevard i Valby blev en 32-årig mand ramt af skud. Ikke i en film, ikke i en forestilling, men i det virkelige liv. Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi, Martin Kajberg, der natten til onsdag måtte træde frem med meldingen, man helst var foruden. Manden blev bragt til hospitalet. Han overlever. For nu. Politiet rykkede ud, som man gør, når samfundets pulsslag forskubbes af et skud i natten. Omkring klokken 00.30 var betjentene stadig til stede. Lygteblink, afspærringer, den særlige uro der sidder i huden, når noget ikke stemmer. Men det gør det sjældent, når nogen bliver skudt. Motivet? Ukendt. Gerningsmanden? Ukendt. Antallet af gerningsmænd? Ukendt. Og dog – ifølge politiet er der *ikke noget*, der tyder på, at det er banderelateret. Ikke noget, der peger den vej. Men heller ikke noget, der peger væk. Som et kompas, der snurrer midt i en storm. Onsdag morgen kan politiet stadig ikke sige, om skyderiet har forbindelse til bandemiljøet. Der er ikke nogen anholdte. Ikke nogen navne. Ikke nogen forklaringer. Kun en krop, der blev ramt, og et kvarter, der ikke sover lige så roligt som før. Og det er måske det mest urovækkende af det hele. At det sker på en tirsdag. Midt i virkeligheden. Midt i en by, der ellers tror på sine cykelstier og sin kaffe med havremælk. For her, hvor fortællingen gerne må være ren, og moralen helst ikke roder, kommer virkeligheden og slår en skæv. Måske er det blot endnu en hændelse i rækken. Måske bliver det opklaret. Måske ikke. Men indtil da vil Sjælør Boulevard rumme mere end asfalt og kantsten – den vil rumme et spørgsmål, der endnu ikke har fået sit svar.