Foran Christiansborg, hjertet af dansk demokrati, graver arkæologer nu dybt i jordens mørke, ikke efter guld eller ædelstene, men efter noget langt mere værdifuldt: fortællinger fra vores fortid. I denne skueplads for historiens hvisken, forbereder Københavns Museum sig på at afdække lag på lag af Danmarks historie, som en del af projektet Fremtidens Folketing. Forestil dig dette: en voldgrav, der engang skar sig gennem landskabet som en mørk strimmel af vand, vogtende over de kongelige gemakker. Her, blandt Rigsdagsgårdens støvede terræn, håber arkæologerne at finde denne vandfyldte barriere, en skjult relikvie fra tiden, hvor Københavns Slot stod stolt på stedet. Men vent, der er mere. Tænk på de mulige fund af gamle stalde, hemmelighedsfulde løngange, og ikke mindst, et tøjhus spækket med krigsmateriale. Forestil dig kanoner og krigsvåben, der har ligget begravet som sovende titaner, ventende på at blive vækket fra deres jordiske fængsel. Rikke Simonsen, museumsinspektøren med en detektivs nysgerrighed, taler om forventningerne til denne arkæologiske jagt. Hun maler et billede af en tid, hvor slottet svulmede af liv og nødvendigheder som bryggerier, bagerier og slagtehuse begyndte at finde nye hjem uden for slottets beskyttende mure. Tænk på de seks prøvehuller, der skal være arkæologernes vinduer til fortiden, gennem hvilke de vil skimte ind i historiens dybder. Det er her, i denne blanding af jord og tid, at de håber at støde på spor, der strækker sig over tusind år, fra voldgrave til kongelige krigskamre. Og mens de arkæologiske pensler fjerner lag efter lag af fortidens støv, vil København måske snart kunne tilføje nye kapitler til sin allerede rigt fyldte historiebog. En historie, der ikke kun er gemt i gamle dokumenter og fortællinger, men som ligger begravet lige under vores fødder, klar til at blive genopdaget og fortalt på ny.
I skyggen af Christiansborgs imponerende facader, hvor nutid og fortid væves sammen i en evig dialog, står arkæologer fra Københavns Museum på tærsklen til potentielt at afsløre dybderne af vores kollektive historie. I Rigsdagsgården, dette åndehul midt i hovedstadens travlhed, er jorden ikke blot en fast grund under vores fødder, men en portal til fortidens fortællinger. Med skovl og pensel i hånd forventer disse moderne tidsrejsende at udfolde lagene af Københavns historie, som ligger gemt under asfalt og brosten. De søger ikke efter guld eller ædelstene, men efter noget langt mere værdifuldt: indsigt og forståelse. Forestil dig en voldgrav, der engang snørede sig omkring Københavns Slot, nu gemt under årenes snavs og glemsel. Tænk på de staldbygninger, hvor heste blev plejet, og løngange, der fortæller om hemmelige passager og forsvundne fodspor. Og et tøjhus, fyldt med krigens redskaber, vidner om en tid, hvor konflikt og magtkamp var en del af hverdagen. Disse arkæologer, bevæbnet med videnskabens og nysgerrighedens lys, håber at kaste lys over en periode, hvor København var i konstant forandring, hvor det nødvendige blev skilt fra det overflødige, og hvor byens puls var synkroniseret med kongens behov og ønsker. I deres søgen graver de ikke blot efter objekter, men efter forbindelser, efter de usynlige tråde, der binder vores nu til fortidens komplekse væv. Hver fundet genstand, fra den mindste skår til det mest imponerende våben, er et vidnesbyrd, en fortælling, en del af det puslespil, der er vores fælles historie. Som de seks prøvehuller åbner sig i Rigsdagsgården, står det klart, at denne udgravning er mere end en fysisk aktion; det er en intellektuel og åndelig rejse gennem lagene af vores væren og vores forbindelse til de generationer, der har betrådt denne jord før os. Således, mens arkæologerne forsigtigt skræller lagene af vores fortid, skriver de ikke kun Københavns, men hele Danmarks historie, inviterer os til at reflektere over vores plads i tidens strøm og minder os om, at vi er, fordi de var.
Midt i hovedstadens hjerte, foran det majestætiske Christiansborg, er en scene sat for en rejse tilbage i tiden. Ikke gennem gamle manuskripter eller falmede fotografier, men gennem jordens dybe lag, hvor fortidens echoer stadig hvisker. Her, på Rigsdagsgårdens gamle grund, står arkæologer fra Københavns Museum over for en mulig tidskapsel af historiske skatte, skjult under vores moderne fodaftryk. Forestil dig det: En voldgrav, der engang vogtede over byens pulsåre, nu blot et fjernt minde, ventende på at blive genopdaget. Stalde, der huskede hestenes klirrende hove og løngange, hvor skjulte skridt engang rungede. Og ikke mindst et arsenal af krigens redskaber, måske endda kong Christian III's personlige krigstøj, skjult under århundreders støv. Rikke Simonsen, museets fortidsdetektiv, leder denne arkæologiske ekspedition. Hun taler med en blanding af forventning og respekt om det, de måske vil finde: De fysiske vidnesbyrd om en svunden tid, hvor Københavns Slot var centrum for magt og dagligdag. En tid, hvor nødvendigheder som bryggerier og slagtehuse blev skubbet ud på øens yderkant, da slottet ikke længere kunne rumme det voksende hofliv. Seks prøvehuller vil blive etableret som vinduer til fortiden, hvor arkæologerne vil sondere dybderne for at afsløre lag på lag af Københavns historie. Det er en rejse, der strækker sig langt ud over 1500-tallet, måske endda tilbage til et årtusindes skjulte fortællinger. Mens København fortsætter sit travle liv ovenpå, fortsætter arkæologerne deres metodiske arbejde nedenunder. Hver penselstrøg, hver skovlfuld jord, bringer dem tættere på at forstå de generationer, der har betrådt disse jorde før os, at røre ved det liv, der engang var. Denne ekspedition ind i fortiden er mere end en søgen efter objekter; det er en stræben efter at forstå vores plads i historiens store fortælling. Og mens århundredernes slør langsomt løftes, venter vi alle spændt på, hvad Rigsdagsgårdens jord vil afsløre om de liv, der engang blev levet lige her, hvor vi nu står.