Nedrivningstruet: Ti af Bellahøjs Historiske Højhuse Kan Forsvinde

tv2kosmopol.dk 14 juni 2024

Den sjove

Afsked med en Æra: Ti Højhuse på Bellahøj Trues af Nedrivning I Københavns nordvestkvarter tegner konturerne af en større forandring sig i horisonten. Bellahøjhuse, Danmarks første rigtige højhuskompleks, står over for en mulig nedrivning af ti ud af sine 28 boligtårne. Det er en sag, der har fået både arkitektoniske hjerter og lokale beboere til at banke uroligt. Historien om Bellahøjhuse, der troner på Bellahøjens top, begynder i 1950'erne, hvor de blev opført som landets første højhuse. Med en arkitektur, der var både nyskabende og eftertragtet, blev de hurtigt et symbol på moderne boligbyggeri og dansk designæstetik. Men efter syv årtier står de nu til at miste en del af deres historiske facade. "Det er en decideret katastrofe," udtaler arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen, som ser nedrivningsplanerne som et enormt kulturhistorisk tab. De ti tårne repræsenterer ikke blot fysisk arkitektur, men også en æra af dristige visioner om bedre boligforhold og livskvalitet. Renoveringsudfordringerne er mange, og økonomien bag dem er enorm. Med en forventet regning på 2,6 milliarder kroner for renovering, har boligselskabet SAB vurderet, at projektet er ufinansierbart uden urimelige huslejestigninger. Dette har ledt til en drastisk overvejelse om nedrivning og nybyggeri, noget som byggedirektør i KAB, Rasmus Jessing, har kaldt en nødvendighed. Ifølge et referat fra Kulturministeriets Det Særlige Bygningssyn under Slots- og Kulturstyrelsen, har SAB luftet et ønske om at igangsætte en arkitektkonkurrence for at erstatte de historiske bygninger med nye. Dette har skabt røre i både lokal- og arkitektkredse, hvor mange ser det som en sidste udvej frem for en mulighed. Debatten er også nået til Københavns Rådhus, hvor politikerne er splittet. Mens nogle ser nedrivningen som en nødvendig udvikling, ser andre det som et definitivt farvel til et væsentligt stykke københavnerhistorie. "Det vil være som at holde en begravelse for en del af byens sjæl," siger Klaus Mygind fra SF. Det er ventet, at SAB vil offentliggøre deres endelige beslutning snart, hvor de først vil informere Bellahøjhusenes beboere, før nyheden bliver offentlig. I mellemtiden står Bellahøj som et monument over en svunden tid, måske på kanten til en ny æra, hvor fortidens byggesten bliver erstattet af nutidens visioner. Indtil da venter både beboere og byens borgere i spænding, mens arkitekter og planlæggere forbereder sig på at navigere i det komplekse terræn mellem bevaring og fornyelse.

Den filosofiske

Overvejelser ved en Tidsskille: Bellahøjhusenes Skæbne Hænger i Balance København står på tærsklen til et markant tab af sit arkitektoniske og kulturelle landskab. Ti af de 28 ikoniske Bellahøjhuse, Danmarks første højhuse og en bastion for efterkrigstidens boligvisioner, er i fare for at blive revet ned. Dette fremgår af dokumenter fra Kulturministeriets ekspertudvalg, Det Særlige Bygningssyn under Slots- og Kulturstyrelsen, hvor det beskrives, at boligselskabet SAB har udtrykt ønske om nedrivning. Denne nyhed har vakt en dyb bekymring blandt fagfolk og borgere, idet Bellahøjhusene ikke blot er bygninger, men bærere af historier og identiteter i det københavnske bybillede. "Det er næsten en katastrofe og en falliterklæring," lyder det fra flere kanter, en sentiment som understreger alvoren i situationen. Disse højhuse blev bygget i starten af 1950’erne og var en manifestering af en ny æra — en tid præget af optimisme og et ønske om at forme en bedre fremtid gennem arkitektonisk innovation. Det var bygninger, der signalerede fremskridt og modernitet, og som gennem syv årtier har været hjem for utallige københavnere. Nu, mange år senere, står bygningerne imidlertid til en trist skæbne. Efter adskillige inspektioner og rapporter viser det sig, at flere af højhusene er i så dårlig stand, at de risikerer at kollapse i kraftigt blæsevejr. Renoveringsomkostningerne har vist sig at være astronomiske, med et anslået beløb på 2,6 milliarder kroner — en sum så betydelig, at den overskrider enhver rimelighed i forhold til bevarelse under nuværende økonomiske rammer. Men spørgsmålet, som nu rejser sig i kølvandet på denne erkendelse, er ikke blot et spørgsmål om penge. Det er et spørgsmål om værdier, om vores forhold til fortiden og om viljen til at bevare de fysiske vidnesbyrd om vores kollektive historie. Skal vi værne om vores arkitektoniske arv, eller skal vi give plads til det nye på bekostning af det gamle? Arkitekturhistorikeren Jannie Rosenberg Bendsen udtrykker en dyb frustration over situationen: "At rive Bellahøjhusene ned vil være en enorm kulturel tab. Disse bygninger repræsenterer ikke blot en tidslomme; de er epitomer på en periode, hvor man troede på, at arkitektur kunne fremme samfundets velfærd." I de kommende uger forventes det, at boligselskabet vil offentliggøre deres endelige beslutning. I mellemtiden står Københavns borgere, politikere og kulturelle kommentatorer over for en tung overvejelse: Hvordan vejer man det nødvendige op mod det værdifulde? Og hvad vil det sige at være tro mod en bys sjæl? Svaret på disse spørgsmål vil ikke blot forme fremtiden for et område på Bellahøj, men også danne præcedens for, hvordan vi som samfund forholder os til vores fælles arv.

Den skrappe

Fortidens Skygger: Nedrivningstruede Bellahøjhuse og Københavns Arkitektoniske Arv I horisonten af Københavns bylandskab tegner sig nu en mulig konturændring, der kan efterlade dybe spor i den danske hovedstads hjerte. Ti af de historiske Bellahøjhuse, Danmarks allerførste højhuse, står over for en mulig nedrivning. Denne udvikling har udløst en bølge af bekymring blandt arkitekter, historikere og borgere, der ser dette som en tab af uvurderlig kulturel og historisk værdi. Siden deres opførelse i starten af 1950'erne har Bellahøjhusene været et symbol på modernitet og arkitektonisk ambition. Disse bygninger var ikke blot boliger, men også et visionært projekt, der formidlede efterkrigstidens optimisme og tro på fremtiden. Men i dag, syv årtier senere, står disse ikoner i en forfalden tilstand, med konkrete trusler om sammenstyrtning under kraftige vindstød. Renoveringsudgifterne er astronomiske, opgjort til 2,6 milliarder kroner, en sum så uoverskuelig, at boligselskabet SAB har måttet se sig slået. Det har ført til overvejelser om en radikal og endelig løsning: nedrivning og erstatning med nybyggeri. Ifølge et referat fra Kulturministeriets Det Særlige Bygningssyn under Slots- og Kulturstyrelsen planlægger boligselskabet en arkitektkonkurrence for at opføre ti nye bygninger, som skal erstatte de gamle. Men denne plan møder modstand og sorg. Jannie Rosenberg Bendsen, en fremtrædende arkitekturhistoriker, har udtalt, at en sådan handling ikke blot ville være en fysisk fjernelse af bygninger, men en sletning af en del af Danmarks moderne historie. Hun peger også på miljømæssige bekymringer, da nedrivning og nybyggeri ville medføre en betydelig CO2-belastning. Denne sag rejser spørgsmål, der går langt ud over de økonomiske og tekniske udfordringer ved renovering. Den tvinger os til at overveje, hvad vi værdsætter i vores urbane miljøer, og hvordan vi vælger at bevare vores kulturarv. For mange københavnere og danskere generelt, repræsenterer Bellahøjhusene mere end bare boliger; de er en del af en kollektiv hukommelse, et levende museum over en æra, der formidlede håb og fornyelse. Mens debatten fortsætter, og boligselskabet forbereder sig på at offentliggøre deres endelige beslutning, står København ved en skillevej. Skal byen vende ryggen til sin egen historie for at skabe plads til ny udvikling, eller findes der en vej, der respekterer fortidens arkitektur, mens den imødekommer fremtidens behov? Svaret på disse spørgsmål vil ikke blot forme fysiske strukturer, men også den måde, hvorpå vi ser os selv og vores plads i en stadig ændrende verden.