Med humor, komedie og skarphed; fortælles aktuelle nyheder.
Alle rettigheder af denne side og alle tilhørende sider, tilhøre ejeren.
Der bruges ting der er CC, her med nævnt
Denne side er lavet for at skrive aktuelle nyhedes tekster , med satire, humor og komik. For at lave grin med meget af det der bliver skrevet. Da tit er alt for, selv højtidlig og for meget tro på propaganda.
Et andet formål med denne web side er også at få flere perspektiver ind i en sammenligning, af aktuelle emner, der er oppe i tiden. Den såkaldte Zeitgeist er et god betegnelse for noget af dette.
Der også et formål at gører aktuelle emner let forståelige, og mere faktuelt orienteret.
Det er også på sine plads at sige at web side er ment som en humoristisk indslag i den aktuelle debat. Og med en forankring i storkøbenhavn.
DNA-afsløringen: Eske Willerslevs Chokerende Fund
Det var en dramatisk dag i retssalen, da den karismatiske professor fra Geogenetisk Center, Eske Willerslev, præsenterede sin opdagelse. Med en blanding af videnskabelig præcision og anekdotisk charme efterlod han meget lidt tvivl om, at der var DNA fra den 33-årige tiltalte på indersiden af Emilie Mengs bukser.
For den 33-årige mand, der stod anklaget for det brutale drab på Emilie Meng, var håbet tyndt. Men det tynde håb fik alligevel et skud selvtillid, da retten tillod vidneudsagn fra den respekterede professor fra København. Forsvareren havde ellers kæmpet med næb og klør for at forhindre dette, eftersom traditionelle DNA-tests ikke havde kunnet inkriminere den tiltalte. Men Willerslevs hold havde fundet noget andet, noget nyt.
Willerslevs vidneudsagn begyndte med en opsigtsvækkende historie om et 9.000 år gammelt skelet fra USA. Skelettet havde udløst en tiårig retssag om rettigheder mellem indianerstammer og videnskabsfolk. Willerslevs team udvandt DNA fra skelettet og konstaterede, at det var en indianer. Dette førte til, at præsident Obama udstedte et dekret, der leverede skelettet tilbage til stammen. Publikum i retssalen var målløse. Her stod en mand, der ikke kun mestrede videnskaben, men også havde en evne til at væve historier, der kunne fange selv den mest kyniske sjæl.
Med sin internationale anerkendelse og sine mange præstationer i bagagen, var det klart, at Eske Willerslev og hans team havde gennemført ekstraordinære undersøgelser af materiale fra Emilie Meng-sagen. Han forklarede i retten, hvordan særlige analytikere og biostatistikere, med ekspertise i stærkt nedbrudt DNA og fortids-DNA, havde arbejdet med sagen siden 2020. Politiet havde ikke kunnet finde spor via Retsgenetisk Center, men Geogenetisk Center havde fået bevismaterielet og udarbejdet flere erklæringer til politiet.
"Før anholdelsen kunne vi se, at der var spor i sagen, der indeholdt andet DNA end offerets," forklarede Willerslev og dykkede ned i en faglig forklaring om metoderne og validiteten af deres arbejde. Han skar igennem det komplekse og præsenterede den hårde kerne af sagen: Geogenetisk Center havde fundet stærkt nedbrudt DNA på indersiden af Emilie Mengs bukser. Dette DNA stammede fra den tiltalte – eller en nær mandlig slægtning som bedstefar, far, bror eller søn. DNA'et var så nedbrudt, at det nærmede sig grænsen for, hvad der kunne bruges som bevis.
Summa summarum, hvis retten valgte at lægge vægt på Geogenetisk Centers arbejde, så var den tiltalte nu belastet af fundet af Emilie Mengs DNA på en taperulle i hans hjem samt fundet af hans DNA på hendes bukser. Emilie Mengs DNA var identificeret med størst mulige sikkerhed.
Med Eske Willerslevs imponerende vidneudsagn var retssagen pludselig blevet en hel del mere kompliceret for den tiltalte. Publikum i retssalen sad tilbage med en følelse af, at have overværet noget helt ekstraordinært – en videnskabelig bedrift, der kunne tippe vægtskålen i en af landets mest omtalte retssager.
Den filosofiske
Eske Willerslev fandt rygende DNA-pistol
I det dunkle lys af retssalens alvor afslørede professor Eske Willerslev en opdagelse, der synes at kaste et skæbnesvangert lys over sagen om Emilie Meng. Det var et vidnesbyrd, som efterlod lidt tvivl om eksistensen af DNA fra den 33-årige anklagede på indersiden af Emilie Mengs bukser. Hvis vi anerkender den dybe humanistiske princip, at al tvivl skal komme den anklagede til gode, så kunne man alligevel spore et glimt af håb i forsvarerens blik, da retten tillod vidneudsagn fra professoren fra Geogenetisk Center i København.
Forsvareren havde ihærdigt forsøgt at udelukke Geogenetisk Center fra sagen, eftersom talrige traditionelle DNA-tests af Emilie Mengs ejendele ikke havde inkrimineret den tiltalte. Men Willerslevs hold havde gravet dybere. Som en fortælling trukket ud af en oldtids saga, indledte professoren sin præsentation med en beretning om et 9.000 år gammelt skelet fra USA, der havde antændt en tiårig juridisk kamp mellem indianerstammer og videnskabsmænd. Ved at udvinde genomet havde Geogenetisk Center fastslået, at skelettet tilhørte en indianer, hvilket førte til, at præsident Obama tilbageleverede det til stammen.
Denne vidnesbyrdige fortælling, dybt rodfæstet i fortiden, syntes at spejle professorens egen ekspertise og legitimitet i nuet. Eske Willerslev, en respekteret og indsigtsfuld skikkelse, stod i spidsen for de ekstraordinære undersøgelser af materialet fra Emilie Meng-sagen. Han forklarede i retten, at arbejdet var udført af særlige analytikere og biostatistikere, eksperter i stærkt nedbrudt DNA og fortids-DNA.
Siden 2020 havde Willerslevs hold arbejdet med Emilie Meng-sagen, da politiet ikke havde kunnet udvinde afgørende spor via Retsgenetisk Center. Geogenetisk Center havde derfor fået overdraget bevismaterialet og fremlagt flere erklæringer til politiet. Forud for anholdelsen havde de opdaget spor, der indeholdt andet DNA end offerets.
Professoren kastede sig ud i fagligt tunge forklaringer om metoder og validitet, men essensen var krystalklar: Geogenetisk Center havde fundet stærkt nedbrudt DNA på indersiden af Emilie Mengs bukser, der kunne spores til den tiltalte – eller en nær mandlig slægtning såsom bedstefar, far, bror eller søn. DNA’et var så nedbrudt, at det var på grænsen til at være værdiløst og risikerede at blive afvist.
Summa summarum, skulle retten vælge at tillægge Geogenetisk Centers arbejde betydning, så er den tiltalte nu DNA-mæssigt belastet af fundet af Emilie Mengs DNA på en taperulle i hans hjem og hans eget DNA på hendes bukser. Emilie Mengs DNA var identificeret med størst mulige sikkerhed.
Denne sag, som vi kan spejle i vores eksistentielle overvejelser om retfærdighed og sandhed, lægger nu i hænderne på rettens dommere, der må navigere mellem videnskabens klippefaste fakta og humanismens fine tråde af tvivl og medfølelse.
Den skrappe
Eske Willerslev fandt rygende DNA-pistol
Med en næsten teatralsk overbevisning efterlod Eske Willerslev ingen tvivl om, at der er DNA fra den 33-årige tiltalte på indersiden af Emilie Mengs bukser. Som en mand, der har bevæget sig mellem fortidens skygger og nutidens videnskabelige lys, leverede han en præsentation, der var både dramatisk og knusende præcis.
For den 33-årige tiltalte, hvis forsvarer havde kæmpet hårdt for at holde Geogenetisk Center ude af sagen, syntes håbet svindende. Forsvaret havde argumenteret, at tidligere DNA-tests ikke kunne inkriminere deres klient, men Eske Willerslevs hold fandt noget, som ingen andre havde set.
Den medrivende professor startede sin præsentation med en anekdote om et 9.000 år gammelt skelet fra USA. En ti år lang retssag fulgte fundet, hvor spørgsmålet om, hvorvidt skelettet tilhørte indianerstammerne eller videnskabsfolkene, blev diskuteret. Eske Willerslevs team udvandt genomet fra skelettet og fastslog, at det var en indianer, hvilket førte til, at præsident Obama dekreterede skelettet tilbage til stammen. En sådan historie kunne virke malplaceret i en dansk retssal, men det understregede blot den videnskabelige tyngde og den retfærdighedssøgen, som Willerslev repræsenterer.
Arbejdet med Emilie Meng-sagen, forklarede Willerslev, blev udført af særlige analytikere og biostatistikere med ekspertise i stærkt nedbrudt DNA. Siden 2020 har hans team arbejdet på sagen, efter politiet havde henvendt sig, da Retsgenetisk Center ikke kunne udvinde brugbare spor.
I retten fortalte Willerslev, at de fandt andet DNA end offerets på indersiden af Emilie Mengs bukser. Metoderne var avancerede, og resultaterne blev præsenteret med en sådan autoritet, at selv den mest skeptiske tilhører måtte lytte.
Geogenetisk Center fandt stærkt nedbrudt DNA, som tilhørte den tiltalte - eller en nær mandlig slægtning som bedstefar, far, bror eller søn. DNA’et var nedbrudt til en grad, hvor det var tæt på at være værdiløst, men det var nok til at skabe en forbindelse.
Hvis retten vælger at lægge vægt på Geogenetisk Centers arbejde, står den tiltalte nu overfor belastende beviser. Emilie Mengs DNA blev fundet på en taperulle i hans hjem, og hans DNA blev fundet på hendes bukser. Emilie Mengs DNA er identificeret med størst mulig sikkerhed.
Denne sag, der startede med et håbløst mysterium og en families ubærlige tab, ser nu ud til at nærme sig sin konklusion, med videnskaben som dommerens mest pålidelige allierede.
...E-mail
...Discord