Alarmerende Vold og Våben i Psykiatrien Kræver Handling

Alarmerende Vold og Våben i Psykiatrien Kræver Handlinge

sn.dk 31 Juli 2024

Den sjove

Våben og Vold i Psykiatrien: Et Alarmerende Arbejdsmiljø I psykiatriens korridorer er virkeligheden ofte mere dramatisk end de fleste forestiller sig. En ny undersøgelse fra FOA afslører, at trusler og fysisk vold er blevet en del af dagligdagen for mange ansatte, der arbejder med psykisk syge. Omkring 40% af de adspurgte rapporterer om månedlige trusler, og lige så mange har det seneste år oplevet direkte fysisk vold. Skræmmende nok indikerer undersøgelsen også, at våben ikke er fremmede i disse konfrontationer. Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, er dybt bekymret over resultaterne: "Det er grueligt galt. Det er alt for mange, som oplever trusler og vold, og det er i sig selv et udtryk for, at sikkerheden mange steder slet ikke er i orden," udtaler hun. Særligt hårdt ramt er behandlingspsykiatrien, hvor over en fjerdedel af personalet inden for det sidste år har været udsat for trusler eller vold involverende våben. Disse tal står i skarp kontrast til den generelle danske arbejdsstyrke, hvor kun 3,5% har oplevet fysisk vold på jobbet inden for det samme tidsrum. "Selvom ingen skal leve med frygt for deres liv og lemmer, når de går på arbejde, ser vi, at det er, hvad mange gør," siger Tanja Nielsen og understreger alvoren i situationen. Problemet forstærkes af et højt vikarforbrug og mangel på specialiseret viden om det nye borgerklientel, mange af dem dobbeltdiagnosticerede og med et misbrug. Dette fører til utryghed blandt patienter og borgere, hvilket øger risikoen for konflikter og voldelige episoder. Resultatet er et selvforstærkende problem, der driver kvalificerede fagfolk væk fra psykiatrien. "Vi har ikke nok ansatte med tilstrækkelig viden, og de mange nye ansigter øger utrygheden," pointerer Tanja Nielsen. Hun efterlyser handling fra politisk hold: "Selvom der for snart to år siden blev vedtaget en psykiatriplan, har vi endnu ikke set nogen mærkbar effekt. Mange taler om at indføre metaldetektorer og kropsscannere for at øge sikkerheden, men det er kun symptombehandling. Vi har brug for langsigtede løsninger." FOA-formanden slår et slag for en mere helhedsorienteret indsats i sundhedssystemet, hvor der skabes bedre sammenhæng mellem social- og behandlingspsykiatrien og sikres optimale pleje- og behandlingsforløb for mennesker med psykiatriske lidelser. Denne dagsorden er ikke kun et spørgsmål om medarbejdernes sikkerhed, men også om den generelle kvalitet af psykiatrisk behandling og pleje i Danmark.

Den filosofiske

Vold og våben truer psykiatriens ansatte: Et kald under pres I skyggen af behandlingsrummene, hvor de mest udsatte blandt os søger hjælp, lurer en foruroligende virkelighed. En ny undersøgelse foretaget af FOA afslører, at trusler, vold og endog våben er blevet en del af hverdagen for de ansatte, der arbejder tæt på psykisk syge. Omkring 40% af medarbejderne i psykiatrien står månedligt ansigt til ansigt med truende adfærd, og hver tiende har oplevet situationer, hvor våben er involveret. Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, udtrykker dyb bekymring: "Det er dybt alvorligt. At så mange må leve og arbejde under disse forhold, er et klart tegn på, at sikkerheden ikke er tilstrækkelig. Og når våben bringes i spil, når det til et punkt, hvor det er mere end skræmmende." Især er det behandlingspsykiatrien, der er hårdt ramt. Her har over en fjerdedel af de ansatte oplevet trusler eller vold med våben inden for det seneste år—a markant højere rate end i den bredere danske arbejdsstyrke, hvor kun 3,5% har rapporteret om fysisk vold. Denne virkelighed sætter sine spor ikke blot i de ansattes arbejdsliv, men også i deres personlige liv, hvor frygten for vold og trusler tager bolig. Undersøgelsen indikerer, at to ud af ti overvejer at forlade psykiatrien på grund af disse risici, og blandt tidligere ansatte peger hver femte på trusler om vold som en afgørende årsag til deres afsked. Tanja Nielsen påpeger desuden, at de rystende forhold også er selvforstærkende. "Manglen på uddannede og faste hænder forværrer situationen. Når mange patienter står over for konstant skiftende behandlere, skaber det en uro og utryghed, der kan eskalere til aggression og vold." Det nuværende system står ved en korsvej, hvor kortsigtede løsninger som metaldetektorer og kropsscannere diskuteres som mulige værktøjer til at øge sikkerheden. "Men disse tiltag er kun symptombehandling," advarer Nielsen. "Vi må finde langsigtede løsninger, der kan adressere rodårsagerne og sikre en sammenhængende indsats mellem social- og behandlingspsykiatrien." Selvom en psykiatriplan blev vedtaget for næsten to år siden med løfter om at forbedre kvaliteten og kapaciteten, viser FOA's undersøgelse, at de positive effekter endnu lader vente på sig. "Det er afgørende, at vi ikke blot fokuserer på symptomerne, men at vi arbejder for en helhedsorienteret forandring," konkluderer Nielsen. I dette komplekse felt mellem omsorg og sikkerhed står det klart, at vejen frem kræver mod, vision og ikke mindst en dedikeret indsats for at beskytte de, der hver dag står på barrikaderne for at hjælpe andre.

Den skrappe

Alarm i Psykiatrien: Vold og Våben Præger Ansatte Dagligt I psykiatriens hjertekamre, hvor sindets skrøbeligheder burde mødes med omsorg og ekspertise, hersker der i stedet frygt og fare. En ny, urovækkende undersøgelse fra FOA afslører, at trusler, fysisk vold og endog våben nu er blevet en del af hverdagen for mange af de ansatte, der arbejder med psykisk syge. Cirka 40% af personalet oplever månedligt truende adfærd, og hver tiende har inden for det sidste år stået over for våbenrelaterede trusler eller vold. Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, er forfærdet over resultaterne: "Det er helt og aldeles uacceptabelt. Det vidner om et arbejdsmiljø, hvor sikkerheden er utilstrækkelig, og hvor det er blevet almindeligt, at der trækkes våben. Dette er ikke kun skræmmende, men direkte livsfarligt." Især behandlingspsykiatrien står for skud, hvor over en fjerdedel af de ansatte det seneste år har oplevet våbenrelateret vold eller trusler. Dette står i stærk kontrast til den generelle danske arbejdsstyrke, hvor kun 3,5% har oplevet fysisk vold på arbejdet inden for samme periode. Nielsen fortsætter: "Ingen skal gå på arbejde med frygt for at blive truet med våben eller udsat for vold. Det er et basalt krav, at man skal kunne føle sig sikker på sin arbejdsplads." Undersøgelsen kaster lys over et dybtgående problem i psykiatrien, hvor mangel på fast og tilstrækkeligt uddannet personale skaber ustabilitet og utryghed. Mange patienter og borgere reagerer negativt på den konstante udskiftning af personale, hvilket øger risikoen for konfrontationer. Denne usikkerhed fører til et højt niveau af vikarforbrug og gør, at flere overvejer at forlade faget – et selvforstærkende problem, der truer med at underminere hele sektoren. "Det, vi ser, er et råb om hjælp. Vi mangler hænder, der ikke kun kan håndtere dagligdagens udfordringer, men også de komplekse tilfælde af dobbeltdiagnoser og misbrug," siger Nielsen, der også fremhæver behovet for politisk handling og langsigtede løsninger frem for kortsigtede sikkerhedsforanstaltninger som metaldetektorer og kropsscannere. Med en psykiatriplan, der ikke har haft den ønskede effekt, og med en øget samtale omkring indførelsen af mere sikkerhedsteknologi, står det klart, at der er brug for en holistisk tilgang til problemet. "Vi skal ikke blot behandle symptomerne. Vi skal kurere selve sygdommen ved at skabe bedre sammenhæng mellem social- og behandlingspsykiatri og sikre optimale pleje- og behandlingsforløb," afslutter Nielsen.