Hemmelige Lokaler og Kreative Datoer: CPH Food Import og Exports Krydderikrise I den lille by Humlebæk fandt Fødevarestyrelsen for nylig noget, der kunne minde om en scene fra en absurd komedie, men desværre var virkeligheden langt fra morsom. Hos Engrosvirksomheden CPH Food Import and Export har man tilsyneladende en ganske særlig tilgang til holdbarhedsdatoer på fødevarer. Ved hjælp af en låsesmed fik Fødevarestyrelsen adgang til virksomhedens kontor, hvor de stødte på ikke mindre end 300 glas safran uden holdbarhedsdato. Men dette var blot forretten i et overflødighedshorn af tvivlsomme fund. Det var i et hemmeligt lokale bag kontoret, at den sande overraskelse ventede. Her fandt Fødevarestyrelsen et lager af varer importeret fra Iran, der for længst havde overskredet deres udløbsdato. Virksomhedens løsning? At viske den oprindelige dato ud og påføre en ny, mere fordelagtig dato. Denne kreative tilgang til datomærkning blev understøttet af friske mærkater til spidskommen med en udløbsdato i 2025 – et krydderi, som virksomheden angiveligt slet ikke havde på lager, indtil Fødevarestyrelsen fandt flere papkasser af det, et år for gammelt. Denne omgang med datomærkning resulterede i en bøde på 7.500 kroner. Men det stopper ikke her. Virksomhedens samarbejdsvillighed var mindre end imponerende, hvilket medførte en yderligere bøde på 2.500 kroner. Denne saga om CPH Food Import and Exports forhold til fødevarer og holdbarhed er desværre ikke ny. Tidligere har de fået kritik for dårlig håndtering af fødevarer og for samarbejde med uregistrerede virksomheder. Baglokalet i virksomheden afslørede endnu mere. Her var der tydelige tegn på manglende rengøring, gamle madrester, og en betragtelig mængde gammel og ny emballage, inklusiv datoudløbne og skadede fødevarer. På det økonomiske plan er billedet heller ikke lyserødt for CPH Food Import and Export. Med et underskud på flere hundrede tusinde kroner og en egenkapital i minus, ser virksomhedens fremtid lige så usikker ud som deres fødevarers udløbsdatoer. Denne historie lægger op til refleksion over, hvordan en virksomhed kan drive forretning på kanten af loven og god moral, og stadig håbe på at krydre deres økonomi med en smule succes.
Dybe Skuffelser i Humlebæks Skjulte Krydderikamre I Humlebæks industrikvarter, bag de tilsyneladende almindelige mure af Engrosvirksomheden CPH Food Import and Export, afslørede Fødevarestyrelsen en verden af tvivlsomme handlinger og hemmeligheder. En virksomhed, der skulle handle med krydderier, men i stedet har krydset grænsen for etisk handel. Da Fødevarestyrelsen, ledsaget af en låsesmed, trængte ind i virksomhedens lokaler, blev de mødt af en overraskelse. I stedet for et almindeligt kontor fandt de 300 glas safran, uden nogen form for holdbarhedsoplysninger. Safran, kendt som verdens dyreste krydderi, gemt væk som en glemt skat. Men det mest overraskende var dog det, de fandt i et hemmeligt lokale bag kontoret. Her var der utallige varer, importeret fra Iran, som havde overskredet deres sidste salgsdato. I stedet for at smide de gamle varer ud, havde virksomheden valgt at viske de oprindelige datoer ud og påføre nye, fremtidige datoer. Denne kreative, men dybt uetiske tilgang til datomærkning skabte ikke kun bekymring hos Fødevarestyrelsen, men også tvivl om virksomhedens integritet. Deres forsikringer om, at de ikke ommærker og forlænger holdbarheden, stod i skarp kontrast til de friske mærkater og udløbne produkter, der blev fundet på stedet. CPH Food Import and Export har tidligere haft lignende problemer, hvor de har modtaget kritik for dårlig håndtering af fødevarer og for at samarbejde med uregistrerede virksomheder. Denne gang blev deres manglende samarbejdsvillighed straffet med en bøde på 2.500 kroner, foruden en bøde på 7.500 kroner for at ændre udløbsdatoerne på deres varer. Derudover var deres evne til at redegøre for oprindelsen af deres varer også tvivlsom. En faktura for spidskommen viste sig at være ældre end produktionsdatoen på krydderiet. Lokalerne fremstod heller ikke rengjorte eller ryddelige, med tydelige ansamlinger af snavs og gamle madrester, der indikerede en mangel på grundlæggende hygiejnestandarder. På det økonomiske plan tydede virksomhedens regnskaber også på problemer. Med et underskud på flere hundrede tusinde kroner og en egenkapital i minus, står CPH Food Import and Export over for en usikker fremtid. Historien om CPH Food Import and Export er en påmindelse om de etiske og moralske udfordringer, som virksomheder står overfor i deres stræben efter profit. Det rejser spørgsmålet om, hvor langt nogle er villige til at gå, og om konsekvenserne af disse valg ikke kun berører virksomheden selv, men også samfundet som helhed.
I Skyggen af Udløbne Datoer: Hemmelighederne hos CPH Food Import and Export I Humlebæks industrikvarter, bag de tilsyneladende uskyldige døre til CPH Food Import and Export, har Fødevarestyrelsen afdækket en virkelighed, der ligner et dystert kapitel fra en moderne fortælling. Her, hvor gamle fødevarer ikke kasseres, men i stedet gives nyt liv med ny udløbsdato, fandt de noget, der rystede deres forståelse af ærlighed i fødevarebranchen. Som en scene fra en tragikomedie, åbnede en låsesmed døren til virksomhedens hemmeligheder. Indenfor ventede 300 glas safran, verdens dyreste krydderi, men med en mørkere hemmelighed – manglende oplysninger om holdbarhed. Dette var dog kun indledningen til det, der gemte sig bag kontorets vægge. I et skjult lokale, godt gemt fra offentlighedens øjne, lå utallige varer importeret fra Iran – alle overskredet deres sidste salgsdato. I stedet for at smide de gamle varer ud, havde CPH Food Import and Export valgt en listigere metode: at udviske de oprindelige datoer og påføre nye. Denne kreative, men dybt tvivlsomme praksis, kom til Fødevarestyrelsens opmærksomhed, da de opdagede friske mærkater til spidskommen, dateret 2025. Virksomheden påstod at have ingen spidskommen, men Fødevarestyrelsen fandt hurtigt papkasser med spidskommen, der var et år for gammelt. Disse handlinger, der balancerer på lovens grænser, førte til en bøde på 7.500 kroner for ændring af udløbsdatoer og en yderligere bøde på 2.500 kroner for manglende samarbejdsvillighed. CPH Food Import and Exports fortid med Fødevarestyrelsen er fyldt med lignende episoder, herunder dårlig håndtering af fødevarer og samarbejde med uregistrerede virksomheder. Men det var deres nuværende tilstand, der afslørede dybden af deres problematikker. Rengøring og orden var ligeledes under al kritik. Lokalerne var præget af snavs, gamle madrester, og en forvirrende samling af gamle og nye emballager samt udløbne og beskadigede fødevarer. Økonomisk set står CPH Food Import and Export på skrøbelig grund. Med et betydeligt underskud og en egenkapital i minus, spejler deres finansielle tilstand deres etiske dilemmaer. Denne fortælling fra Humlebæk er ikke blot en historie om dårlig forretningsskik, men en refleksion over de moralske og etiske valg i fødevareindustrien. Den afslører en dyb konflikt mellem profit og integritet, hvor grænsen mellem det tilladte og det uacceptable bliver mere og mere sløret.