Ungdomsuro Forvandler Biblioteker til Festzoner

sn.dk 13 Febuar 2024

Den sjove

**"Bibliotekerne: Fra Videns Hjem til Ungdommens Legeplads"** I det tidlige 2024 har bibliotekerne, disse bastioner for viden og ro, oplevet en ny bølge af liv og larm. Særligt i Solrød har man mærket denne forandring, hvor unge mennesker har transformeret det stille læserum til et sted for forfester, rygning, og endda fodboldspil. Men Solrød står ikke alene med denne udfordring; det er et fænomen, der spreder sig som en on-off switch i hele Midt- og Vestsjælland. Heidi Lis Poulsen, vicepolitiinspektør i forebyggelsesenheden, betoner, at problemet ikke er isoleret til Solrød. Med bibliotekernes overgang til selvbetjening har unge fået lettere adgang og bruger nu disse rum til formål, der ligger langt fra bibliotekets traditionelle funktion. Men hvordan håndterer man en sådan situation? Heidi Lis Poulsen påpeger, at dialog og løsningsorientering er nøglen. Lukker man biblioteket, fortrænger man blot problemet til andre steder. En mulig løsning kunne være at indsætte opsøgende teams bestående af pædagoger. I Solrød har politiet flere gange registreret de unge, som samles på biblioteket. Denne procedure, som Poulsen beskriver som almindelig, har til formål at skabe dialog med de unge. Formålet er at forklare, hvorfor deres adfærd kan opfattes som utryghedsskabende. De fleste unge er forstående, når de får en forklaring på politiets tilstedeværelse. Denne tilgang blev understreget af lokalbetjent Peter Riddervold, da han beskrev en episode fra biblioteket. Han sagde, at politiet vil fortsætte med at følge op på situationen og kigge forbi biblioteket. Så her står vi, i en tid hvor bibliotekerne – en gang steder for ro, refleksion og læring – nu oplever en ny identitet som samlingspunkt for ungdomslivets fest og farver. Et paradoks, hvor kulturens vugge møder ungdommens puls. Skal bibliotekerne tilbage til deres rødder, eller skal vi omfavne denne nye dynamik? Svaret er måske ikke enkelt, men i dialogen og forståelsen mellem generationerne kan der findes en balance, så bibliotekerne fortsat kan være hjem for både bogorme og festglade sjæle.

Den filosofiske

**"Nye Tider, Nye Udfordringer: Ungdommens Indtog i Bibliotekernes Stille Verden"** I begyndelsen af 2024 har en ny og udfordrende tendens manifesteret sig i Solrøds bibliotek: Ungdomsgrupper, der omdanner dette traditionelle videns og roens tempel til en arena for fest og ballade. Situationen, som både inkluderer forfester, indendørs rygning og spontane fodboldkampe, illustrerer et spændingsfelt mellem bibliotekernes rolle og de unges adfærdsnormer. Denne problemstilling, der skiftevis tændes og slukkes som en 'on-off'-knap, er dog ikke unik for Solrød. Heidi Lis Poulsen, vicepolitiinspektør i forebyggelsesenheden hos Midt- og Vestsjællands Politi, belyser denne bredere tendens. Overgangen til selvbetjening i mange biblioteker har givet de unge nemmere adgang og har skabt lignende situationer i flere kommuner. Disse hændelser rejser spørgsmål om sikkerhed og trivsel inden for bibliotekernes vægge. Ifølge Poulsen kan ødelæggelse af ejendom og tilsidesættelse af regler skabe en følelse af utryghed. Hun understreger, at der er politisk opmærksomhed på problemet. Løsningen ligger ikke i at lukke bibliotekerne, for så flytter man blot problemet. Poulsen fremhæver, at man kan overveje at anvende opsøgende teams bestående af pædagoger for at skabe en konstruktiv dialog og forståelse. I forbindelse med registreringen af unge, en praksis anvendt flere gange i Solrød, forklarer Poulsen, at det er en standardprocedure at tale med de unge for at forstå deres baggrund og alder. Denne tilgang sigter mod at skabe bevidsthed om, hvordan deres adfærd kan opfattes som utryghedsskabende. Lokalbetjent Peter Riddervold har også været involveret i håndteringen af disse situationer og understreger, at politiet vil fortsætte med at følge op på situationen i biblioteket. Denne udvikling i bibliotekernes verden stiller os over for en række dybere spørgsmål om fællesskab, rummets anvendelse og ungdomskulturens indflydelse på offentlige institutioner. I takt med samfundets udvikling ser vi, hvordan traditionelle rum udfordres og skal tilpasse sig nye realiteter. Det er en balanceakt, hvor respekt for både det gamle og det nye, det stille og det larmende, skal finde en fælles harmoni. Bibliotekernes fremtid som både videnscentre og sociale mødesteder afhænger af, hvordan vi navigerer i dette komplekse landskab af behov og forventninger.

Den skrappe

**"Biblioteker i Balance: Ungdomsliv og Læringens Helligdomme"** I skyggen af 2024 er en ny tendens begyndt at tage form i Solrøds bibliotek. Her har store grupper af unge fundet et fristed, men deres tilstedeværelse har vakt både opsigt og bekymring. Med forfester, indendørs rygning og fodboldspil, er bibliotekerne blevet omdannet til varmestuer for de larmende og festglade unge. Men denne udfordring er ikke isoleret til Solrød alene. Heidi Lis Poulsen, vicepolitiinspektør i forebyggelsesenheden hos Midt- og Vestsjællands Politi, har identificeret problemet som værende af 'on-off'-karakter og spredt over flere kommuner. Overgangen til selvbetjening i bibliotekerne har givet de unge nye muligheder for adgang, hvilket har bidraget til denne nye udvikling. Konsekvenserne er tydelige: Når ungdomsgrupper overtager disse rum, skabes der en følelse af utryghed hos de øvrige brugere. Men Poulsen fremhæver, at løsningen ikke nødvendigvis ligger i at lukke bibliotekerne. At flytte problemet til et andet sted er ikke en holdbar løsning. I stedet foreslår hun at inddrage opsøgende teams af pædagoger for at skabe dialog og forståelse. Politiet har allerede taget skridt til at registrere de unge i Solrød, en standardprocedure, der hjælper med at forstå, hvem de unge er, og hvorfor de samles. Denne dialog har til formål at skabe bevidsthed om, hvordan deres adfærd kan påvirke andre. Lokalbetjent Peter Riddervold understreger, at politiets tilstedeværelse og opfølgning i bibliotekerne fortsætter. Dette engagement fra politiets side er en del af indsatsen for at opretholde bibliotekernes rolle som både lærings- og fællesskabsrum. Denne problemstilling rejser større spørgsmål om bibliotekernes rolle i det moderne samfund. Skal de udelukkende være stille læsehaller, eller skal de også kunne rumme ungdomskulturen? Balancegangen mellem at bevare bibliotekernes fredelige atmosfære og samtidig være inkluderende over for alle samfundsgrupper er kompleks. Det er klart, at bibliotekerne står over for en udfordring i at integrere de unges behov uden at gå på kompromis med de traditionelle værdier. Denne udvikling afspejler en bredere samfundsmæssig ændring, hvor offentlige rum må tilpasse sig til skiftende brugsmønstre og behov. Samarbejde, dialog og forståelse mellem unge, biblioteksansatte og politiet er afgørende for at finde en løsning, der respekterer og inkluderer alle parter.