Enden er Nær for Amagers Historiske Højhus

kobenhavliv.dk 6 Febuar 2024

Den sjove

**Farvel til et Vartegn: Amagers Højhus og Tiden Mod Jævning** I hjertet af Amager står et monument over en æra ved vejs ende. Peder Lykkes Vejs højhus, der siden 1971 har rakt mod himlen, er nu dømt til at forlade scenen. Denne grå betonkolos, som har været hjem for mange og en bauta i lokalområdet, bærer på en fortælling om forandringens uundgåelige vind. Beslutningen om at sige farvel til Amagers første højhus kom ikke fra den ene dag til den anden. Allerede for et årti siden blev dets skæbne beseglet, dog med en tidsramme, der strakte sig til 2025. Men naturens kræfter og tidens tand har haft andre planer, fremskyndende højhusets sidste akt til en nær fremtid. Sommeren 2022 markerede begyndelsen på enden, da de første beboere forlod deres hjem, lokket væk med en kompensation for deres tidlige exit. Denne exodus kulminerede den 8. december, da de sidste holdt nøglerne over til en fremtid udenfor de kendte rammer, drevet af et ultimatum fra Københavns Kommune. Ironien ligger i højhusets sammenknytning med et nærliggende plejecenter, en symbiose, der udsætter dets endelige. Indtil et nyt hjem for plejecentrets beboere findes, vil den forladte struktur stå som et spøgelse af fortiden, ventende på sin sidste dom. Domeas kommunikationschef, Jonas Vadstrup, står nu med en opgave, der vejer tungt på skuldrene. Mens højhusets skæbne hviler i hænderne på kloge hoveder og rådgivere, er de præcise detaljer om, hvordan og hvornår det skal fjernes, stadig indhyllet i mystik. Det er en fortælling, der ikke kun handler om beton og boliger, men om mennesker og minder, om en bydel, der står overfor en transformation. Og mens COWI's ingeniører har peget på hastigheden af svalegangenes forfald som katalysator for beslutningen, er det det menneskelige element, som giver denne historie dens dybde. Med højhuset på Peder Lykkes Vej står vi over for en påmindelse om, at intet er bestandigt, og at forandring er det eneste, vi kan være sikre på. Amagers skyline vil snart ændre sig, men historierne og ånden fra de hjem, der engang var, vil leve videre, længe efter betonen er borte.

Den filosofiske

**Refleksioner Over En Tidslommes Afslutning: Nedrivningen Af Amagers Første Højhus** I skyggen af en epokes afslutning står Amagers første højhus, et monument ikke kun af beton, men af menneskeliv, historier og en tid, der nu er ved at rinde ud. Siden 2011 har skæbnen for denne grå kæmpe været beseglet; en beslutning truffet i erkendelsen af en uundgåelig sandhed - alt har en ende. Men denne slutning har taget sin tid, forsinket af forventninger og det uventede, indtil naturens accelererende indgreb og menneskelig indsigt til sidst bestemte dens hastige nærhed. Bygget i 1971, har højhuset på Peder Lykkes Vej været vidne til generationers liv og forandring. Dets struktur, nu anset for skrøbelig og forældet, blev oprindeligt rejst i en tid med fremtidstro, nu markeret for jævning med jorden. Denne beslutning, fremskyndet af svalegangenes forfald, har efterladt beboerne i en tilstand af transit, midt i en fraflytning drevet af kompensation og nødvendighed, men også af en søgen efter sikkerhed. Det er ikke kun højhusets fysiske ramme, der står over for en afslutning, men også dets rolle som hjem og samlingspunkt. Med fraflytningens afslutning i december 2022, markerede de sidste beboere ikke blot en fysisk, men også en eksistentiel overgang. Dette øjeblik, fremtvunget af en kommunal beslutning, reflekterer en dybere indsigt i det at høre til og det at måtte slippe. Domeas forvaltning af denne overgangsperiode, med Jonas Vadstrup i spidsen, understreger en forpligtelse til ikke kun at navigere i det praktiske, men også i det menneskelige landskab af denne transformation. Sammenfletningen med et nærliggende plejecenter tilføjer et lag af kompleksitet til denne saga, en påmindelse om, at nedrivningens rækkevidde strækker sig ud over mursten og beton. Rådgivningen fra COWI, der fremskyndede nedrivningens tidsplan, er en manifestation af vores tiders udfordring med at forstå og forudsige de kræfter, vi selv har været med til at udløse. Og mens vi stadig venter på den endelige akt for højhuset, et spørgsmål om tid og metode, står vi tilbage med refleksioner over forandringens natur. Denne historie om Amagers første højhus er mere end en fortælling om et bygningsværks endeligt. Det er en meditation over tidens gang, over de hjem, der blev skabt og forladt, og over det uundgåelige i forandring. I denne proces af nedrivning og genhusning findes der en dybere søgen efter mening, en forståelse af, at selv i betonens fald, i tomrummet efter det forsvundne, spirer nye begyndelser.

Den skrappe

**Skæbnetimen for Amagers Betongigant: En Ventetid fyldt med Usikkerhed** I hjertet af Amager står et monument fra en svunden tid på tærsklen til at blive historie. Det første højhus på øen, opført i betonpragt i 1971, bærer på en skæbne, der har været længe undervejs. Beslutningen om at rive bygningen ned stammer tilbage fra 2011, men naturens ubarmhjertige acceleration har tvunget hænderne på dem, der ønsker at bevare fortidens arkitektur. Med svalegangenes hastige forfald har vi set en æra nærme sig sin afslutning hurtigere end antaget. Beboerne i denne grå kæmpe, der har været vidne til livets mange facetter siden dens opførelse, har stået over for den ultimative forandring. En tidlig fraflytningskompensation blev deres billet ud af en bygning, hvis dage er talte. Og mens de første valgte at forlade deres hjem i sommeren 2022, fulgte de resterende efter i december, skubbet blidt frem af løfter om genhusning og en skrivelse fra Københavns Kommunens teknik- og miljøforvaltning. Bag denne overflade af fraflytning og kompensation ligger der en dybere historie om en bygnings livscyklus. Bygget til at stå stolt på Peder Lykkes Vej, har højhuset siden år 2000 været et symbol på både styrke og skrøbelighed. De mange udsættelser af nedrivningen har kun forlænget spændingen omkring dens skæbne. Den rådgivende ingeniør fra COWI kastede lys over en alarmerende sandhed, der fik Domea til at ændre kurs. Med denne indsigt har ventetiden på nedrivning eller jævning med jorden fået et nyt fokus, og mens højhuset stadig står, arbejder Domeas folk og rådgivere på højtryk for at beregne den endelige handling. Men højhuset er ikke alene i sin skæbne. Dets eksistens er uløseligt forbundet med det nærliggende plejecenter, hvilket komplicerer dens endeligt. Først når et nyt hjem for plejecenterets beboere er fundet, kan dynamitten rigtigt gøres klar. Dette puslespil af logistik og menneskelige skæbner gør hele processen til en øvelse i tålmodighed og nøje planlægning. Usikkerheden om, hvornår denne betonkolos vil møde sit endeligt, hænger tungt over Amager. Hverken dynamit eller en simpel nedrivningsplan kan udføre deres arbejde, før alle brikker falder på plads. Og mens Jonas Vadstrup fra Domea understreger, at der endnu ikke er nyt at fortælle, sidder Amagers beboere tilbage med en blanding af nysgerrighed og vemod. Denne historie om Amagers første højhus er ikke blot en fortælling om beton og nedrivning. Det er en fortælling om mennesker, minder og den uundgåelige forandring, der følger med tiden. Og mens vi venter på den endelige beslutning, står højhuset som et monument over en tid, der var, og som snart, i støvets sky, vil træde ind i historiens annaler.