Airbnb’s Skyggeside: Naboer og Normer under Pres i Københavns Indre By I Københavns Indre By har Airbnb-udlejningen taget en drejning, der efterlader både fastboende og lovgivere i en spændetrøje af udfordringer. Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg, deler sin bekymring: ”Jeg har boet her i 35 år, og byen føles ikke længere som den samme.” Den sentimentale følelse af hjem og fællesskab er nemlig under forandring i takt med, at lejligheder omdannes til midlertidige opholdssteder for globetrottere. Ifølge en undersøgelse fra Inside Airbnb er omkring 10 procent af Airbnb-lejlighederne i København udlejet flere dage end de lovmæssige 70 om året, hvilket kaster en skygge over nabolagets daglige liv. Denne skiftende dynamik i boligbrugen påvirker ikke kun prisen på fast ejendom, men også den indbyrdes relation i lokalsamfundet, hvor deltagelse i sociale aktiviteter som havedage falder til fordel for en konstant strøm af nye ansigter. Astrid Aller fra SF, medlem af Københavns Borgerrepræsentation, understreger problemets dybde: ”Når boliger bruges til hoteldrift, forsvinder der hjem for fastboende og priserne presses op.” Denne effekt har også været tydelig i Barcelona, hvor massiv korttidsudlejning har presset både ejendomspriser og den lokale handel, til punktet hvor selv dagligvareudbuddet må rette sig efter turisternes præferencer. De retlige rammer omkring Airbnb-udlejning blev strammet i 2018, hvor platformen blev pålagt at indberette udlejeres indtægter til skatteformål. Men lovgivningen står stadig svagt, da der ikke kræves rapportering om, hvor mange dage en bolig faktisk udlejes. Dette gør håndhævelsen besværlig, for som Aller påpeger, ”når loven går på antal udlejningsdage, skal der også være krav om, at dette oplyses.” Dette dilemma mellem privatøkonomisk fordel og kollektivt velvære skaber en debat om, hvorvidt et totalforbud mod korttidsudlejning, som det Barcelona overvejer, ville være en løsning, eller om en strammere lovgivning kunne balancere behovet for både turisme og boligtryghed. Som København står over for sin egen regulative udfordring, må både borgere og beslutningstagere veje værdien af en åben dør mod behovet for et hjemmekendt nabolag. Hvordan byen navigerer i denne balanceakt vil definere både dens karakter og dens samfundsmæssige struktur i de kommende år.
En By i Forvandling: Mellem Gæstfrihed og Fremmedgørelse Forestil dig at åbne din hoveddør, ikke til genkendelige naboer, men til en strøm af fremmede. Tre unge mænd, der hiver øl op ad rygsækken. En familie på fire, der leder efter Tivoli. Et nygift par med smilende øjne. Foodies på jagt efter Michelin-stjerner. En uendelig parade, hvor ansigterne konstant udskiftes, men døren smækker lige så ofte. Sådan beskriver Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg, virkeligheden i Københavns inderste gader. **"Jeg har boet her i 35 år og har oplevet en fremmedgørelse af byen. Det er ikke på samme måde rart at være her mere,"** siger han. Airbnb’s udbredelse har skabt en atmosfære, hvor de lokale fællesskaber eroderes, og selv det velkendte føles flygtigt. Ifølge tal fra Inside Airbnb blev 2.218 af Københavns 21.528 registrerede Airbnb-lejemål udlejet i mere end 90 dage det seneste år. Det er et brud på lovgivningen, der ellers tillader maksimalt 70 dage årligt. En lov, der eksisterer, men sjældent overholdes – en lov, der findes, men som ingen helt kan håndhæve. **Fællesskabet smuldrer** For Bent er det ikke blot tal. Det er en by, der mister sig selv. De nytilkomne turister deltager ikke i fællesarbejde i baggården eller havedage i gården. De stiller ingen stole op til sommerfesten. "Det går jo ud over de lokale fællesskaber. Dem, der har de her udlejningslejligheder og dem, der besøger dem, deltager ikke i det, der gør byen nært og rart." Men det handler også om en utryghed, der siver ind gennem sprækkerne i gamle opgange. Når ansigterne skifter så hurtigt, ved man ikke længere, hvem der har nøglen. Eller hvorfor de er der. **Kampen mod priserne** Astrid Aller fra SF peger på et andet problem: boligmanglen. **"København mangler boliger, der er til at betale for,"** siger hun. Når lejligheder forvandles til små hoteller, bliver det ikke kun dyrere at bo i byen, men også sværere at finde et hjem. En turist med en rejseapp kan betale langt mere for en nat end en københavner, der søger en permanent adresse. En by, hvor turister overtager hverdagen, er ikke ukendt i Europa. I Barcelona har korttidsudlejning allerede presset priserne i vejret og gjort det svært at drive lokale forretninger. Byens borgmester har endda annonceret planer om et totalforbud mod Airbnb og lignende platforme. Men København er ikke Barcelona. Det understreger forskere og politikere. Her er der endnu plads til, at lovgivningen strammes, uden at gæstfriheden helt mister sin betydning. For som Astrid Aller siger: **"Grundidéen er fin. At udleje sin lejlighed et par uger om året giver mening, men kontrollen skal strammes."** Kontrollen er dog mildest talt skrøbelig. Airbnb indberetter fortjeneste, men ikke antal udlejningsdage. Så loven står tilbage som en idé uden værktøj til at blive virkelig. **Byens sjæl i forandring** I København kæmper vi med, hvad en by skal være. Et hjem? En destination? Eller begge dele? Mens turisterne forlader deres brugte nøgle på køkkenbordet, venter de fastboende stadig på, at nogen finder den balance, hvor gæstfriheden ikke ender med at udviske byens sjæl.
Københavns Voksende Fremmedgørelse: Airbnb's Dobbelte Kant I hjertet af København er der en stigende uro blandt fastboende, som føler deres by bliver omdannet til en transitzone for turister. Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg, udtrykker en dyb bekymring over denne udvikling: "Jeg har boet her i 35 år og har i den tid oplevet en fremmedgørelse af byen. Det er ikke på samme måde rart at være her mere." Denne fremmedgørelse bunder i en omfattende brug af Airbnb, som trods regler og regulativer synes at være løbet løbsk. Politiken har for nylig afdækket, at omkring en tiendedel af Airbnb-lejlighederne i København er udlejet for flere end de tilladte 70 dage om året, en praksis der ikke bare er i strid med loven, men også underminerer de lokale fællesskaber. Lejlighederne, som hyppigt skifter beboere fra turister til eventyrlystne, deltager ikke i de sociale begivenheder, der binder et nabolag sammen, som havedage og lokale festligheder. Denne massive udlejning skaber også en følelse af utryghed blandt de fastboende, fortæller Lohmann. Uvidenheden om, hvem der bevæger sig ind og ud af bygningerne, gør det vanskeligt at opretholde et trygt og kendt miljø. Desuden presser den konstante strøm af turister boligpriserne op, hvilket gør det sværere for almindelige københavnere at finde overkommelige boliger. Astrid Aller fra Socialistisk Folkeparti, medlem af Københavns Borgerrepræsentation, ser også store udfordringer med denne form for "hoteldrift", der er med til at skubbe almindelige borgere ud af boligmarkedet. "Det er jo en bolig mindre, hvor en københavner kan bo," påpeger hun og understreger behovet for strengere regulering og kontrol med Airbnb-udlejning. Eksemplet fra Barcelona, hvor byens borgmester har foreslået et totalforbud mod korttidsudlejning efter massive problemer med turistinvasion og stigende boligpriser, viser, at København måske bør overveje lignende tiltag. Men Aller er ikke enig i et totalforbud, idet hun ser en værdi i, at byens familier kan tjene en skilling på deres boliger, når de selv er på ferie. Dog er hun fast besluttet på at stramme op på de eksisterende lovgivninger for at sikre, at udlejning ikke overstiger de tilladte 70 dage om året. Denne sag kaster lys over en global problematik med byudvikling og boligmarkedets dynamikker, hvor det lokale liv ofte bliver overskygget af turisternes kortvarige besøg. Det er en balancegang mellem at bevare Københavns charme og karakter, samtidig med at man sikrer, at byens beboere kan finde og bevare et hjem i deres egen by.