Denne side er lavet for at skrive aktuelle nyhedes tekster , med satire, humor og komik. For at lave grin med meget af det der bliver skrevet. Da tit er alt for, selv højtidlig og for meget tro på propaganda. Et andet formål med denne web side er også at få flere perspektiver ind i en sammenligning, af aktuelle emner, der er oppe i tiden. Den såkaldte Zeitgeist er et god betegnelse for noget af dette. Der også et formål at gører aktuelle emner let forståelige, og mere faktuelt orienteret. Det er også på sine plads at sige at web side er ment som en humoristisk indslag i den aktuelle debat. Og med en forankring i storkøbenhavn.
"Et Uventet Farvel: Tragedie ved Fredensbro" Tirsdag morgen indhyllede Københavns brostensbelagte fortov sig i en tættere tåge end sædvanligt, en tåge, som syntes at bære på en stille sorg. Ved bredden af det rolige vand nær Fredensbro fandt en hverdagshelt - en ganske almindelig forbipasserende - en 92-årig mand liggende livløs i favnen på bølgen blå. Københavns Politi, hjertet i byens lovens håndhævelse, modtog en nødrop klokken 7.22, og som et urværk i en utaknemmelig tidsstrøm indledte de den forgæves kamp mod tidens sand. "Han var livløs, og vi indledte straks hjerte-lunge redning," siger Dyre Sønnicksen, der stod i frontlinjen hos politiets vagthavende. Selv med Rigshospitalets spirende tårne som nærmeste nabo, kunne livet ikke blæses tilbage i den ældgamle krop, og med tungt hjerte måtte den 92-årige mand erklæres død kl. 07.59. En antagelse om en tragisk ulykke tegner sig i horisonten, men mange spørgsmål hvirvler som blade i vinden. "Hvordan endte han i vandet?" er det spørgsmål, der brænder på alles læber. Dyre Sønnicksen, med en mine så rynket som et gammelt søkort, erkender, at fokus først og fremmest har været på manden, men nu retter de deres opmærksomhed mod at kortlægge de mystiske omstændigheder, der omringer denne hændelse. Midt i det stille kaos arbejder politifolkene ufortrødent videre med en dedikation, der kunne minde om Jepsens detaljerede universer, for at finde og underrette mandens pårørende - dem, der snart vil finde sig selv i en virkelighed, hvor hverdagens ro er forstyrret af et pludseligt fravær. Således, ved bredden af det vand, der spejler byens liv og nu en mands sidste øjeblikke, fortsætter Københavns pulserende livsstrøm, uforstyrret men en smule mere tungsindig. Og mens byens hjerte slår videre, har en familie i byen fået en tom plads ved bordet, og København har mistet en del af sin sjæl til de stille vande ved Fredensbro.
Tragedien ved Morgengry: En Fortælling om Livets Skrøbelighed ved Fredensbro I de tidlige timer, da morgenen endnu gemmer på nattens hemmeligheder og dagen blidt bryder igennem, blev den stille fred ved Fredensbro brudt af et uventet og sørgeligt fund. Her, på skillevejen mellem Østerbros velordnede alléer og Nørrebros livlige stræder, blev en ældre herres skæbne forseglet i det kølige vand. Det var ved denne bro, som har set utallige skridt og delt menneskers sorger og glæder, at skæbnen lod et liv ebbe ud. En 92-årig mand blev denne morgen, i det tidsrum hvor drømme enten fanger os fast eller slipper os fri, fundet livløs, båret af vandets nådeløse favntag. Hændelsen, der indtraf præcis klokken 7.22, som Københavns Politi modtog anmeldelsen, står som en påmindelse om livets forgængelighed. Selv med Rigshospitalets nærhed, et fyrtårn af håb og helbredelse, kunne intet gøres for at hive manden tilbage fra dødens grænse. Trods hurtig og håbefuld indsats, blev mandens rejse her på jorden endegyldigt kl. 07.59. Dette øjeblik, hvor liv og død krydser hinanden, efterlader spørgsmål såvel som sorg. Hvordan fandt han vej til dette våde gravkammer? Var det et ulyksaligt snublende fald, et øjebliks uopmærksomhed, eller en dybere fortvivlelses handling, der førte ham derhen? Vagthavende hos Københavns Politi, Dyre Sønnicksen, lader os vide, at fokus først var på redning, men nu søges svar. Som undersøgelserne træder i gang, og politiet tager de tunge skridt for at meddele de pårørende dette bratte tab, må vi minde os selv om det menneskelige samfunds dybere forpligtelser. Vi står sammen i sorgen og sammen i håndteringen af denne verden, som ikke altid giver os de svar vi søger. I denne stund, hvor en mand forlod sin fortælling, står Fredensbro som et symbol på livets uforudsigelighed og den skrøbelige balance mellem begyndelse og ende. Lad os mindes ham med et stille øjeblik ved vandet, der fortsætter sin rejse, ligesom vi alle må.
Under Fredensbros Skygger: En Livsfortællings Slutning ved Daggry Ved morgenens første, blege lys, på et tidspunkt hvor byen endnu sover og daggryet holder verden i et stille, forventningsfuldt åndedrag, blev Fredensbro i København stedet for et skæbnesvangert punktum i en 92-årig mands livsbog. En forbipasserende, hvis rutine blev forvandlet til vidne til en tragedie, fandt manden livløs, båret af havets kolde arme. Politiet i hovedstaden, der står som hverdagens vogtere, modtog budskabet om dette sørgelige fund kl. 7.22. Det blev et løb mod tiden, et forsøg på at puste liv i det, der synes at være forbi. "Han var livløs, så vi satte gang i hjerte-lunge redning," delte den vagthavende ved Københavns Politi, Dyre Sønnicksen, med en stemme, der bar tyngden af den hændelse, som han beskrev. Selvom håbet lå inden for rækkevidde, lige ved Rigshospitalets dørtrin, kunne intet vende det uafvendelige. Kl. 07.59 blev det sidste kapitel i den ældre herres liv lukket. Politiet står nu med den opgave at træde ind i de pårørendes liv med nyhederne om en uventet afsked, hvor hver ord må vælges med omhu. Årsagen til at manden fandt sin ende i det dybe, ligger endnu som en uløst gåde under morgenhimlens grå slør. "Vi har prøvet at fokusere på manden, men nu vil vi selvfølgelig undersøge omstændighederne," siger Sønnicksen, og i det ligger der en erkendelse af livets uforudsigelighed og naturens uindtagelige magt. Mens verden langsomt vågner og Fredensbro igen vil bære de travle fodtrin af livets fortsatte gang, efterlades vi med et øjebliks stilhed. En stillingtagen til vores egen dødelighed, til det faktum at selv i hjertet af en pulserende metropol, kan naturen på et splitsekund kræve sin ret. Denne fortælling om den 92-årige, hvis navn endnu summer anonymt i de kølige morgenbriser, tjener som en påmindelse om det dyrebare og skrøbelige i vores eksistens, og om de små øjeblikke af menneskelig kontakt, som vi alle skal værne om.
kontakt via E-mail
via Discord