Denne side er lavet for at skrive aktuelle nyhedes tekster , med satire, humor og komik. For at lave grin med meget af det der bliver skrevet. Da tit er alt for, selv højtidlig og for meget tro på propaganda. Et andet formål med denne web side er også at få flere perspektiver ind i en sammenligning, af aktuelle emner, der er oppe i tiden. Den såkaldte Zeitgeist er et god betegnelse for noget af dette. Der også et formål at gører aktuelle emner let forståelige, og mere faktuelt orienteret. Det er også på sine plads at sige at web side er ment som en humoristisk indslag i den aktuelle debat. Og med en forankring i storkøbenhavn.
**"Mysteriet Omkring Skydebanen i Nationalbankens Tagetage"** I hjertet af København, under taget af den ikoniske bygning tegnet af Arne Jacobsen, gemmer Nationalbanken på et usædvanligt hemmeligt rum: en skydebane. TV 2 Kosmopols journalist Casper Dalgård, på eventyr i den forladte bank, opdagede denne skjulte gang, 25 meter lang med et loftsvindue, der mere minder om en sauna end en del af en finansinstitution. Med trævægge mærket af utallige skæve skud og gamle patronhylstre spredt på gulvet, fortæller skydebanen en historie, der strækker sig langt ud over dens betonende. Men hvorfor har en bank, kendt for sin ubevæbnede vagtstyrke, en skydebane? Nationalbanken selv tilbyder to muligheder: enten blev skydebanen brugt af bankens egen skytteforening eller af Hjemmeværnet. Det virker næsten for bekvemt, at bankens vagter, der aldrig har været bevæbnede under Arne Jacobsens arkitektoniske æra, havde et øvested lige på arbejdspladsen. Arkitekt og forfatter Michael Sheridan, en ekspert i Arne Jacobsens værker, tilbyder et indblik i denne gåde. Han foreslår, at bekymringerne ikke drejede sig om almindelige bankgæster, men mere om professionelle kriminelle og katastrofesituationer. Med omkring 50 vagter til at forsvare bygningen, og et sikkerhedsrum der kunne rumme 500 personer, var skydebanen sandsynligvis en del af en større sikkerhedsstrategi. Denne teori får yderligere vand på møllen fra Nationalbanken selv, som har sendt et dokument fra 1981 til TV 2 Kosmopol. Dokumentet bekræfter skydebanens godkendelse og tilknytning til Hjemmeværnet, hvilket understøtter teorien om, at skydebanen var en integreret del af bankens sikkerhed under Den Kolde Krig. Men skydebanens brug var ikke kun begrænset til sikkerhedsformål. Den har også været en del af Nationalbankens idrætsforening, hvilket vidner om dens alsidige anvendelse. Nu, mens Nationalbanken står næsten tom og venter på en omfattende renovering, efterlader skydebanen oppe under taget os med flere spørgsmål end svar. Den er en påmindelse om, at selv i de mest forudsigelige institutioner, kan der gemme sig overraskelser, der udfordrer vores forståelse af normaliteten.
**"Skydebanens Hemmeligheder i Nationalbankens Tagetage"** I skyggerne af Københavns pulserende liv, gemmer Nationalbankens imponerende bygning, designet af Arne Jacobsen, på en hemmelighed, der næsten synes at høre til en anden tid. Helt oppe under taget ligger en skydebane, et mystisk rum, opdaget af TV 2 Kosmopols journalist Casper Dalgård. Denne skydebane, gemt væk fra byens larm, er en lang, smal gang, badet i lys fra et ovenlysvindue. Dens træbeklædte vægge, præget af skæve skud, fortæller en historie om tidligere tiders øvelser og forberedelser. Men hvorfor valgte Nationalbanken, kendt for sine ubevæbnede vagter, at installere en skydebane? Nationalbanken selv fremsætter to teorier: enten blev skydebanen brugt af bankens egen skytteforening eller af Hjemmeværnet. Men mysteriet fordybes af den kendsgerning, at vagterne i det nye byggeri aldrig har været bevæbnede, en ændring fra praksissen i den gamle bygning. Michael Sheridan, en amerikansk arkitekt og forfatter med dybdegående kendskab til Jacobsens arbejde, byder ind med sin fortolkning. Han foreslår, at skydebanen kan have været en del af en omfattende sikkerhedsplan, udviklet til at beskytte banken og dens personale mod professionelle kriminelle og i katastrofesituationer. Nationalbankens bekymringer var ikke ubegrundede. I en tid præget af Den Kolde Krigs usikkerhed, var det essentielt for regeringens institutioner at være forberedt på det værste. Sheridan beskriver, hvordan banken var designet til at være selvforsynende i krisetider, med faciliteter som et minihospital, et slagteri og tilstrækkelige forsyninger til at fortsætte driften i en længere periode. Men skydebanens historie er ikke kun en fortælling om forsvar og sikkerhed. Den har også været et sted for rekreativ brug, som en del af Nationalbankens skytteforening. Dette dobbelte formål afspejler en tid, hvor arbejde og fritid ofte blev flettet sammen på overraskende måder. Nationalbanken står nu over for en omfattende renovering, og med dens midlertidige tomhed åbner der sig en unik mulighed for at udforske og forstå disse skjulte aspekter af dens historie. Skydebanen under taget er ikke blot et fysisk rum, men et symbol på en tid, hvor sikkerhed, forberedelse og fællesskab formede grundlaget for bankens daglige virke.
**"Skydebanens Hemmelighed i Nationalbankens Loft"** I hjertet af København, under taget af Nationalbankens markante bygning, tegnet af Arne Jacobsen, skjuler der sig et usædvanligt element: en skydebane. Dette mysterium blev afdækket af TV 2 Kosmopols journalist Casper Dalgård, der under sit besøg i den ellers forladte bankbygning, fandt denne skjulte perle. Skydebanen, en 25 meter lang gang med ovenlysvindue, emmer af fortidens ekkoer. Trælamellerne på væggene, mærket af tidens tand og skæve skud, giver stedet et rustikt og næsten sauna-lignende udtryk. Her, i denne hemmelige korridor, ligger gamle patronhylstre spredt omkring, mens en enkel skydeskive hviler ved enden af rummet. Spørgsmålet om, hvorfor Nationalbanken, i 1960'erne, besluttede sig for at inkludere en skydebane i byggeriet, forbliver en gåde. Nationalbanken selv har to teorier: enten blev skydebanen anvendt af bankens egen skytteforening, eller den var en del af Hjemmeværnets faciliteter. Michael Sheridan, en amerikansk arkitekt og forfatter med en dyb indsigt i Arne Jacobsens værker, giver sit perspektiv på sagen. Han antyder, at skydebanen måske blev brugt af bankens vagter - et paradoks, da disse vagter i Jacobsens tid var ubevæbnede, i modsætning til tidligere tider i den gamle bygning. Sheridan tilfører en yderligere dimension til mysteriet ved at påpege, at banken havde omkring 50 vagter til at beskytte mod professionelle kriminelle og sikre orden i katastrofesituationer. Disse vagter havde adgang til våben og deres kommandopost var placeret tæt på skydebanen. Historien bliver endnu mere fascinerende, når man tager Den Kolde Krigs usikkerhed og frygt i betragtning. Nationalbanken var tilsyneladende designet til at kunne fungere selvstændigt i tilfælde af en større katastrofe, komplet med et minihospital, et slagteri og tilstrækkeligt med forsyninger. Men skydebanens historie er ikke kun bundet til fortidens skygger af kriser og konflikter. Den har også været en del af bankens fritidsliv, brugt af "Danmarks Nationalbanks Skytteforening", som et sted, hvor medarbejderne kunne dyrke deres sport og fællesskab. I dag står Nationalbanken ved Havnegade 5, tavs og næsten tom, mens den forbereder sig på en omfattende renovering. Det giver en unik mulighed for at udforske og måske forstå en del af bankens fortid, der har været skjult for offentlighedens øjne. Skydebanen i tagetagen står som en stille vidne til en tid, hvor sikkerhed, sport og samhørighed gik hånd i hånd.