Denne side er lavet for at skrive aktuelle nyhedes tekster , med satire, humor og komik. For at lave grin med meget af det der bliver skrevet. Da tit er alt for, selv højtidlig og for meget tro på propaganda. Et andet formål med denne web side er også at få flere perspektiver ind i en sammenligning, af aktuelle emner, der er oppe i tiden. Den såkaldte Zeitgeist er et god betegnelse for noget af dette. Der også et formål at gører aktuelle emner let forståelige, og mere faktuelt orienteret. Det er også på sine plads at sige at web side er ment som en humoristisk indslag i den aktuelle debat. Og med en forankring i storkøbenhavn.
**Dødsgløggen på Byens Kro: En Søndags Delikatesse der Tænder Ild i Sjælen og Sætter Byen på den Anden Ende** I hjertet af København, på en lille, tilsyneladende uskyldig kro, Byens Kro, brygger Ralf Simon Larsen noget, der ikke bare er en gløgg – det er et eventyr i et glas. Denne drik er så legendarisk, at den har fået kælenavnet "dødsgløgg", og den er kun tilgængelig på udvalgte søndage. Denne søndag, og kun tre andre dage om året, åbnes flaskerne med denne mytiske bryg. Dødsgløggen er så stærk, at man kan tænde ild i den – bogstaveligt talt. Denne sensationelle egenskab er blevet et hædersmærke for gløggen, et kvalitetsstempel, som kunderne hvert år venter spændt på at teste. Men hvorfor er denne gløgg så tiltrækkende? Den har udviklet sig til mere end en drik – det er blevet en institution i sig selv. Folk fra nær og fjern, endda fra Sverige og USA, rejser til København blot for at opleve denne unikke bryg. En amerikaner planlagde endda sin juleferie rundt om muligheden for at smage dødsgløggen. Ralf Simon Larsen forklarer, at hemmeligheden bag dødsgløggen er dens styrke. "Drikker man to glas, er man altså fuld," siger han. For at undgå et "gedemarked", og for at bevare drikken som en særlig oplevelse, serveres den kun på disse få, udvalgte dage. Hvad gør dødsgløggen så unik? Ralf afslører, at i stedet for vin bruger han portvin, og rosinerne står i halvt cognac, halvt finsprit - i et helt år. Han tilføjer selv en hjemmelavet essens bestående af friskpresset appelsin, nelliker, kanelstænger, stjerneanis, muskatnød, peberfrø, og - ikke overraskende - en smule mere sprit. Denne kraftfulde drik er ikke blot en gløgg; den er en oplevelse, en prøvelse, en fest for de modige. Peter Buch Hansen og Kasper Bjerre, forfattere til en bog om københavnske værtshuse, beskriver det som en gløgg i den mere vanvittige ende af skalaen. "Det er ikke så meget en hygge-gløgg," siger de. "Man skal have noget indenbords, og så skal man videre i byen eller hjem at sove." Så hvis du er eventyrlysten og klar til at opleve noget helt udenom det sædvanlige denne søndag, så er Byens Kro stedet. Husk blot, at efter to glas af Ralfs dødsgløgg, er det nok bedst at planlægge en stille hjemtur.
**Dødsgløggens Filosofi: En Søndagstradition med Dybde og Dramatik på Byens Kro** I Københavns hjerte, på Byens Kro, udspiller der sig en søndagstradition, der transcenderer den simple akt at nyde en drik. Her serveres dødsgløggen, en skabelse af Ralf Simon Larsen, en drink så fyldt med styrke og symbolik, at den har vundet en næsten mytisk status. Denne drik, der kun tilbydes fire søndage om året, repræsenterer en dybere søgen efter mening og grænser i vores eksistens. Ralfs dødsgløgg er kendt for sin styrke, så meget at den kan antændes – en metafor for livets flygtige og ildfulde natur. Denne kvalitet tjener som et prøvesten for gløggens kvalitet og et symbol på den evige stræben efter at gentage og overgå tidligere erfaringer. For Ralf og hans kunder er dødsgløggen blevet mere end en tradition; den er en del af kulturens væv. Denne kulturelle institution tiltrækker folk fra fjern og nær, inklusiv svenskere og amerikanere, som søger noget ud over det almindelige, en oplevelse der er både sensorisk og næsten spirituel. Spørgsmålet om, hvorfor denne potente potion kun serveres på udvalgte dage, åbner op for en diskussion om mådehold og menneskets tendens til at overskride grænser. Ralf påpeger, at for meget af en god ting kan føre til kaos – et "gedemarked" – og derfor serveres dødsgløggen kun sparsomt. Dette valg afspejler en dyb forståelse for menneskets natur og behovet for at balancere mellem frihed og begrænsning. Ingredienserne i dødsgløggen – portvin i stedet for almindelig vin, rosiner lagret i cognac og finsprit, og en hjemmelavet essens tilsat endnu mere sprit – er en fortælling i sig selv. De viser Ralfs kreativitet og hans forsøg på at skabe noget unikt og uforglemmeligt, en oplevelse der både varmer og udfordrer. Værtshusforfatterne Peter Buch Hansen og Kasper Bjerre beskriver dødsgløggen som en drink i den mere vanvittige ende af spektret, en der ikke er ment for hyggelige aftener, men for de, der søger en intens oplevelse. Denne første søndag i advent, og de følgende tre, byder på en sjælden mulighed: At smage på dødsgløggen og måske, i processen, reflektere over livets dybere spørgsmål om grænser, traditioner og vores evige jagt på det ekstraordinære.
**Dødsgløggens Fortælling: En Søndag med Mystik og Magi på Byens Kro** Midt i Københavns summende gader, på den sagnomspundne Byens Kro, udfolder der sig en fortælling, der synes hentet fra en anden tid. Her, i et hjørne af byens pulserende liv, serverer Ralf Simon Larsen sin berømte dødsgløgg, en drik så legendarisk og omsvøbt af mystik, at den kun tilbydes på fire udvalgte søndage om året. Denne søndag, som en sjælden perle i kalenderens kæde, er en af disse dage. Dødsgløggen, kendt for sin styrke, er så potent, at den kan antændes – en levende flamme, der symboliserer drikkenes sjæl og styrke. Dette er ikke blot en gløgg; det er en odyssé i et glas, en rejse gennem smag og sanser. Tradition betyder noget på Byens Kro. Den er blevet et ritual, en årlig pilgrimsfærd for gløgg-entusiaster, der søger noget ud over det sædvanlige. Folk kommer fra nær og fjern, med T-shirts prydet af dødsgløggen, fra det svenske landskab og endda fra det fjerne Amerika, alle tiltrukket af denne mystiske drik. Ralf Simon Larsen, kroens ejer og skaberen bag dette værk, taler om dødsgløggens tiltrækningskraft. Den indeholder finsprit i nødderne, en ingrediens, der tilsyneladende appellerer til de svenske gæster. Det er blevet en del af deres juletradition, en del af deres årlige rytme. Men hvorfor denne begrænsning, denne sjældne servering af dødsgløggen? Ralf forklarer, at gløggen er så stærk, at to glas ville være mere end rigeligt for de fleste. At servere den hver dag ville være for meget, et gedemarked, som han siger. Det er en drik, der skal nydes med omtanke, et privilegium snarere end en dagligdags nydelse. Selve drikken er en kunstværk. Ralf bruger ikke vin, men kun portvin, og rosiner, der har ligget i cognac og finsprit i et år. Hans hemmelige essens tilføjer yderligere dybde og nuancer til dødsgløggen. Det er en komposition af friskpresset appelsin, krydderier og en dråbe sprit, en hyldest til gamle traditioner og nye opfindelser. Værtshusforfatterne Peter Buch Hansen og Kasper Bjerre taler om dødsgløggen som en udfordring, en prøve, en gløgg i den mere vanvittige ende af spektret. Det er ikke en hygge-gløgg, men en oplevelse, der kræver, at man enten fortsætter ud i natten eller tager hjem for at hvile. Så denne første søndag i advent, og de kommende tre, står Byens Kro klar til at servere dødsgløggen. For de eventyrlystne, for de, der søger noget mere, er dette en sjælden mulighed for at opleve en del af Københavns skjulte historie og magi.
kontakt via E-mail
via Discord